24. oktober 2020
Holbæk United-målmanden Serkan Agzigüzel , her i en kamp mod Raklev, var trods nederlaget stolt af indsatsen.  Foto: Thomas Olsen
Holbæk United-målmanden Serkan Agzigüzel , her i en kamp mod Raklev, var trods nederlaget stolt af indsatsen. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: United tæt på at drille Svebølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

United tæt på at drille Svebølle
Lokalsport Nordvestnyt - 09. oktober 2020 kl. 21:13
Af Brian Jensen

En talstærk tilhængerskare fra Svebølle havde ikke forvente at være ængstelige i kampens slutning, da serie 1-holdet i fodbold besøgte bundholdet Holbæk United fredag aften. Men det blev de. For stik imod spil og chancer fik hjemmeholdet reduceret til 1-2 med 10 minutter tilbage, og så kom der ellers spænding i et ellers lidt fladt opgør.

Holbæk United fik spillet sig frem til flere afslutninger i slutfasen og kunne have snydt Svebølle for sejren, da Uniteds Muhammed Türkoglu i det 88. minut smuttede mellem to forsvarere og lobbede bolden over Rasmus Hansen i målet - men også få centimeter over overliggeren. I næste angreb og i samme minut headede Svebølle-anfører Nick Trier bolden 30 centimeter over mål i den anden ende.

- Ikke godkendt fra vores side. Vi brænder alt for mange chancer og skulle have lukket den tidligere, siger målscorer og Svebølle-anfører Nick Trier.

Indskiftede Mark Hansen scorede til 0-1 i første halvleg og Trier øgede føringen efter pausen. Han er enig i, at Svebølle-mandskabet lod sig lulle lidt i søvn af værterne.

- Ja, de brugte lang tid på indkast og frispark og den slags, og så blev det hektisk til sidst. De havde chancen for at udligne, konstaterede Trier.

Hos Holbæk United kunne målmanden Serkan Agzigüzel glæde sig over en af bundholdets bedre præstationer - og over Fatih Tomaks reducering, da han opfangede en dårlig aflevering og afdriblede en modstander, inden han reducerede til 1-2 i det 81. minut.

- Vi spiller som et hold i dag. Vi havde forberedt os på Svebølles 3-5-2 og i store dele af kampen havde vi styrpå det. Men Svebølle spillede selvfølgelig godt. Som i mange af vores kampe taber vi på personlige fejl, men alt i alt er jeg stolt af drengene, lød det Holbæk United-keeperen.

Svebølle er efter Fårevejles fredags-nederlag på tredjepladsen i serie 1.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?