22. september 2020
Det unge golftalent fra Holbæk, Jens Kristian Thysted, var søndag med til at vinde DM for klubhold.
Det unge golftalent fra Holbæk, Jens Kristian Thysted, var søndag med til at vinde DM for klubhold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung holbækker med i DM-triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung holbækker med i DM-triumf
Lokalsport Nordvestnyt - 14. september 2020 kl. 10:13
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens holdkaptajnen for Holbæks 3. divisionsmænd ikke havde det store at glæde sig over lørdag, så kunne han søndag juble over sønnens DM-titel. Jens Kristian Thysted var nemlig med på holdet, der for første gang sikrede Smørum Golfklub en DM-titel for klubhold. I hvert fald på mandesiden - klubbens kvinder har adskillige gange været danmarksmestre.

Fundamentet til sejren blev støbt fra formiddagen, hvor konstellationerne Mads Laage og Jens Kristian Thysted, Victor Østerby og Marcus Helligkilde og Lasse Vad og Nicolaj Søberg alle vandt foursomes uden at tage 17. og 18. hul i brug, og så skulle Smørum blot hente to ud af de seks singler.

Førstesinglen mellem Jens Kristian Thysted og Nicolai Tinning gik alle 18 huller uden at finde en vinder. Men Nicolaj Søberg og Victor Østerby sørgede for de sejre, der udløste DM-titlen.

- De røg direkte i bilen fra Horsens og hjem til Smørum, hvor der ventede champagne, beretter Ulrik Thysted.

Holbæk-holdkaptajnen så lørdag Holbæks 3. divisionsmænd tabe med 4-8 til CGC - Copenhagen Golf Club.

- Vi mødte bare et hold, der var skarpere. Vores ene foursome, med Marcus Carlson Pedersen og Alexander Kristensen, nåede ikke ud og tabte med 6-7. Den anden foursome tabte vi med 2-3, men så vandt Christian Bindslev og Kenneth Mårtensen i single, fortæller holdkaptajn Ulrik Thysted.

- Der var skuffelse, men vi vidste også, at vi mødte et hold, der på dagen var skarpere, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?