15. juni 2021
Raklevs seniorformand Morten Nielsen - her i aktion som spiller - forklarer, at klubben har villet beskytte sin U19-årgang på bekostning af førsteholdet i serie 1.
Raklevs seniorformand Morten Nielsen - her i aktion som spiller - forklarer, at klubben har villet beskytte sin U19-årgang på bekostning af førsteholdet i serie 1.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uenighed om U19 endte med træner-farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Uenighed om U19 endte med træner-farvel
Lokalsport Nordvestnyt - 10. juni 2021 kl. 11:43
Af Christian Dahl

- Vi havde snakket om at tage et år mere.

arrow Læs også: Nissen stopper i Raklev

Sådan siger Raklevs Herre senior ansvarlige, Morten Sørensen, efter klubben og træner Steen Nissen ikke kunne blive enige om at forlænge samarbejdet.

Morten Sørensen fortæller, at det var Steen Nissen selv, der ville have en pause.

- Man skal gå 110 procent ind til det, og det kunne klubben og jeg ikke rigtig blive enige om, har Steen Nissen tidligere fortalt til Nordvestnyt.

Den udtalelse dækker over uenighed om, hvordan og hvor meget klubbens U19-spillere skulle bruges.

- Vores trup er ikke så stor, så han ville gerne have nogle U19-spillere op, men vi har holdt igen for at beskytte U19-truppen, så vi også har et U19-hold fremover, siger Morten Sørensen.

Men han anerkender, at der har været en tvist mellem træneren og klubben på det punkt.

- Vi er ikke helt enige, men vi er ikke uvenner. Vi går ikke all in på hold et, siger Morten Sørensen.

Det skyldes ikke mindst, at Raklev i lighed med de fleste andre klubber i området oplever, at mange unge spillere tager til København, når de er i begyndelsen af 20'erne. Derfor er der behov for at sikre, at der kontinuerligt kommer nye spillere op fra U19, som kan gå ind på førsteholdet. Og frygten er, at man kommer til at lukke U19-holdet, hvis man tager for mange spillere op før tiden.

- Derfor har vi bibeholdt U19, så vi hele tiden har fødekæden i orden.

- Der kommer en del gode spillere hjem fra efterskole. Der er mange dygtige 04'ere, der kommer hjem nu, og til næste sommer kommer 05'erne hjem, og de er blevet nummer et i Øst 2 her i foråret, siger Morten Sørensen.

Han understreger samtidig, at klubben bestemt ikke er utilfreds med resultaterne under Steen Nissen.

Der er ikke noget at sætte en finger på. Han har fået noget godt ud af truppen, siger Morten Sørensen.

Han fortæller samtidig, at klubben er i gang med at finde den nye træner, og den senior ansvarlige forventer ikk, at der kommer til at gå lang tid.

- Vi er tæt på den nye træner. Vi mangler bare at lande aftalen helt, siger Morten Sørensen.

Den nye træner kommer til at overtage holdet i serie 1. Raklev har selv spillet sin sidste kamp, men afhængig af lørdagens lokalopgør mellem Fårevejle og Svebølle slutter Raklev som nummer seks eller syv i serie 1's oprykningsspil.

Efter denne sæsons corona-betingede turneringsstruktur med slutspil vender serie 1 næste sæson tilbage til normalen. Det vil sige to puljer med 14 hold i hver, hvor holdene mødes ude og hjemme over 26 runder.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?