25. juni 2021
Tuse-jubel efter sidste weekends sejr over Gørslev. Den har givet træner Freddy Andersen troen på, at Tuse også kan slå det ellers ubesejrede tophold Ringsted, som i efteråret vendte en Tuse-føring på 1-0 til en Ringstred-sejr på 2-1.
Tuse-jubel efter sidste weekends sejr over Gørslev. Den har givet træner Freddy Andersen troen på, at Tuse også kan slå det ellers ubesejrede tophold Ringsted, som i efteråret vendte en Tuse-føring på 1-0 til en Ringstred-sejr på 2-1.
Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tuse vil have revanche mod Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuse vil have revanche mod Ringsted
Lokalsport Nordvestnyt - 08. maj 2021 kl. 06:57
Af Christian Dahl

Tuse tog sidste weekend første skridt på vejen mod mission impossible.

Med sejren ude over Gørslev og samtidige pointtab til holdene over Tuse, kom de et skridt nærmere den oprykningsplads, som stadig virker urealistisk at nå.

Tuse har stadig syv point op til Næstved og Solrød, der ligger som nummer to og tre. Men kan Tuse tage en sejr igen lørdag, så begynder det, der for en uge siden virkede helt uopnåeligt, pludselig at være inden for rækkevidde.

Det kræver dog en sejr hjemme over Ringsted i lørdagens kamp med kampstart 13.30.

Netop Ringsted blev starten på Tuses nedtur i efteråret. Tuse kom med 16 point i seks kampe, da de tog til Ringted den 10. oktober. Og Tuse førte 1-0 ved pausen, men så blev Lasse Frendrup skadet, Tuse tabte kampen 2-1, og ugen efter tabte de hjemme til Gørslev uden Lasse Frendrup.

Det var reelt der, Tuse tabte kontakten til toppen, og træner Freddy Andersen lægger ikke skjul på, at han gerne vil bevise noget oven på efterårets nederlag.

- Det var lige præcis i den periode, vi var ramt af skader. Det er vi ikke nu, og det giver os nogle flere strenge at spille på. Alle er klar, siger Freddy Andersen.

Tuse havde generelt et problem med at slå topholdene i efteråret. Men i sidste weekend slog Tuse Gørslev på udebane, og det giver selvtillid inden mødet med Ringsted, som endnu ikke har tabt i sjællandsserien i denne sæson.

Det kunne være sjovt, hvis vi blev de første til at slå dem, siger Freddy Andersen.

Han er glad for, at den lidt mere defensive taktik med to defensive midtbanespillere lykkedes mod Gørslev, som ikke kom til mange chancer. Men han har stor respekt for Ringsted, som er stærkere offensivt og har fået tilgang af kantspilleren Martin Jensen med masser af divisionskampe på bogen.

- Jeg har ikke nået at se Ringsted endnu. Normalt er han kantspiller, men jeg ved ikke, om de bruger ham som kant eller 10'er. Han er en spiller,d er kan gøre en forskel på egen hånd. Ham skal vi have styr på. Resten af Ringsteds hold tror jeg godt, vi kan styre. Det kunne vi da i den første kamp, siger Freddy Andersen.

Tuse på femtepladsen har seks point op til Gørslev på fjerdepladsen, så de kan ikke rykke frem i tabellen i weekenden. Men med en sejr kan de lægge tryk på holdene i toppen. Og det agter Freddy Andersen at gøre.

- Vi er ved godt mod. Vi er, hvor vi skal være, så må vi se om det rækker. Jeg føler, vi kan byde dem op til en god kamp, siger Freddy Andersen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?