10. august 2020
Fodboldtræneren Lars Randrup, der skal overtage Holbæks andethold, er til daglig ansat som leder af et privat bosted.
Fodboldtræneren Lars Randrup, der skal overtage Holbæks andethold, er til daglig ansat som leder af et privat bosted.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner og struktur er ny

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner og struktur er ny
Lokalsport Nordvestnyt - 23. juli 2020 kl. 11:14
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk vil have andetholdet op i fodboldens sjællandsserie, og derfor ændrer 2. divisionsklubben strukturen for serie 1-holdet i den kommende sæson. Divisionsreserverne skal i højere grad bestå af yngre spillere og der skal oprustes på trænersiden.

Nu er der så sat navn på den kommende træner for serie 1-holdet. Det bliver 51-årige Lars Randrup, oplyser Jakob Andersen, der er en del af den sportslige ledelse i Holbæk - og er tilforordnet til bestyrelsen.

- Det skal være en udviklingstrup. Fordi vi har kørt med en alt for stor førsteholdstrup, træningsmæssigt. Det er stadig en førsteholdstrup, førsteholdet og U-truppen. Vi deler dem bare op, forklarer Andersen.

- Der har været for meget spildtid, når 32 spillere har været til træning. Den mulighed har vi fået, fordi vi mistede licensen, som vi selvfølgelig går efter at få tilbage, understreger Jakob Andersen, der håber at manøvren kan sikre en oprykning.

- Det skal være seniorspillere i periferien af divisionsholdet og de dygtigste af U19-spillerne. Derfor er der en ambition om at andetholdet rykker op i sjællandsserien, lyder det.

Ansvaret for oprykning er lagt i hænderne på Lars Randrup. Han kommer fra Vanløse, hvor han tidligere har spillet på både første-, andet- og tredjeholdet - og begyndte som træner.

51-årige Randrup har desuden været ungdomstræner i B93, assistenttræner for FC Roskildes U17-hold, træner for Fremad Amager i københavnsserien og for Jægersborg i danmarksserien. I Jægersborg havde han den tidligere FC Nordvest-spiller Kasper Frandsen i folden. Frandsen spillede 25 kampe for Nordvest FC i 2008-2009 - og scorede 11 mål, inden han skiftede til Svebølle. Randrup stod i sidste sæson i spidsen for Albertslunds serie 3-hold, og han glæder sig til den nye opgave.

- Jeg skulle prøve noget andet, så jeg kontaktede mit netværk og blev foreslået at ringe til Holbæk, fortæller Randrup.

I netværket er den tidligere Mørkøv-træner Jacob Sjørslev, der er far til 2. divisionsspilleren Malte Sjørslev. Det førte til kontakten med Holbæk, hvor Randrup altså erstatter Jimmy Nymann Falk, der er stoppet efter halvandet år som træner for andetholdet. Falk fortsætter som assistenttræner for Taastrup FC's danmarksseriehold.

Lars Randrup har første træningsdag mandag og sæsondebuterer med andetholdet søndag den 16. august - på udebane mod Fårevejle.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?