30. november 2020
Frederik Toftgaard scorede fem mål, da Løve-Høng bød topholdet fra Tåstrup op til dans.  Foto: Per Christensen
Frederik Toftgaard scorede fem mål, da Løve-Høng bød topholdet fra Tåstrup op til dans. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner-fejl kostede afgørende angreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner-fejl kostede afgørende angreb
Lokalsport Nordvestnyt - 25. oktober 2020 kl. 20:53
Af Christian Dahl

TIK Taastrup er som det eneste hold i mændenes kvalifikationsrække stadig uden nederlag. Og vinder de den kamp, de mangler i forhold til de øvrige tophold, vil de lægge sig alene på førstepladsen.

Alligevel var Løve-Høng, der er næstsidst med et point, utroligt tæt på at tage point fra dem i søndagens kamp i Tåstrup, som endte 28-27 efter 13-14 ved pausen.

- Jeg har en dårlig smag i munden, og jeg er pisseærgerlig. Jeg hamrede nok hovedet ned i rattet 10 gange på vejen hjem, fortæller Løve-Høngs træner Claus Forza Petersen.

Han mener nemlig selv, at det var ham, der var skyld i nederlaget.

Han blev i hvert fald skyld i, at Løve-Høng ikke fik chancen for at udligne, da TIK - Taastrup scorede til 28-27 et halvt minut før slutsignalet.

Kampen i tal
TIK Taastrup-Løve-Høng 28-27 (13-14)

Løve-Høngs målscorere: Frederik Hasselriis 10, Frederik Toftgaard 5, Benjamin Eriksen 4, Claes Jensen 4, Mads Johansen 2, Martin Gaardbo 1, Tobias Dam 1.

- Jeg laver en kæmpe bommert. Jeg sender Sebastian Eriksen ind som syvende markspiller, men jeg glemte at give ham overtrækstrøje på. Det er min brøler, og det sker i kampens hede, men det er satme ærgerligt, siger Claus Forza Petersen.

Fejlen betød en udvisning til Sebastian Eriksen, og mere vigtigt at hjemmeholdet fik bolden.

I allersidste sekund fik Løve-Høng igen bolden og sendte en lang aflevering af sted på lykke og fromme, men den blev ikke grebet, og så vandt topholdet altså 28-27.

Løve-Høng havde startet kampen godt og var foran med fire mål i første halvleg, men måtte nøjes med en pauseføring på et enkelt mål.

Efter pausen skiftedes holdene til at være foran, men til sidst trak hjemmeholdet altså det længste strå.

Men ud over at ærgre sig over resultatet, kan Claus Forza Petersen se masser af gode ting i kampen.

- Der er kæmpe forskel på i dag og så kampen for en uge siden mod NFØ. Jeg er stolt over drengene. Det var en mandfolkeindsats, siger Claus Forza Petersen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?