16. oktober 2019
Metkel Keleta Awalom scorede til 0-2 i første halvleg i Fårevejles udekamp mod Fuglebjerg/Sandved-Tornemark. Foto: Peter Andersen
Metkel Keleta Awalom scorede til 0-2 i første halvleg i Fårevejles udekamp mod Fuglebjerg/Sandved-Tornemark. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tosset pointtab til Fårevejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tosset pointtab til Fårevejle
Lokalsport Nordvestnyt - 15. september 2019 kl. 16:25
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fårevejles forsvarsmæssige samarbejde skal kigges grundigt efter i sømmene.

Det er et af træner Lars Nielsens konklusioner efter serie 1-holdets noget skuffende 3-3-resultat på udebane mod Fuglebjerg/Sandved-Tornemark, der tjente sit første point søndag eftermiddag.

For mens Fårevejle producerede chancer på samlebånd - dog uden at udnytte mange af dem - kneb det gevaldigt i holdets defensiv, hvor der ifølge træneren skete underlige ting i feltet, når modstanderne nærmede sig.

Allerede efter et kvarter kom Fårevejle foran med 0-1, da Lukas Lunn Hinrichsen helt fortjent fik scoret. Og det blev også 0-2, da Metkel Keleta Awalom løb i dybden på Mark Damgaards pasning og lagde bolden fordi hjemmeholdets målmand.

Men en misforståelse mellem Rasmus Hultquist og Lukas Lunn Hinrichsen i de bagerste geledder blev opsnuset og straffet prompte af hjemmeholdet til en lidt uventet reducering.

Den livlige kamp fortsatte med Fårevejle som toneangivende, og midtvejs blev det 1-3, da Kasper Hansen bragede bolden op i nettaget.

Men kort før pausen snuppede hjemmeholdet hurtigt bolden i en frisparkssituation og fik reduceret på ny.

Det rystede på ingen måde Fårevejle, der kom ud til anden halvleg og spillede sig til den ene chance efter den anden. Blandt andre var indskiftede Andreas Hemmingsen og Metkel Keleta Awalom alene med hjemmeholdets keeper uden at kunne score.

Metkel Keleta Awalom og Mark Damgaard spillede sig også igennem til en stor chance, men Awalom blev presset i skudøjeblikket.

Og som salt i såret fik hjemmeholdet udlignet kort før tid, da et indlæg ikke blev afvist i Fårevejles noget usikre forsvar.