1. november 2020
Spillende træner Mehmet Tomak stod for Holbæk Uniteds enlige mål, da han scorede på frispark. Foto: Thomas Olsen
Spillende træner Mehmet Tomak stod for Holbæk Uniteds enlige mål, da han scorede på frispark. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tophold knækkede Holbæk United

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tophold knækkede Holbæk United
Lokalsport Nordvestnyt - 01. oktober 2020 kl. 21:39
Af Brian Jensen

Serie 1-bundproppen Holbæk United var på en papiret håbløs opgave torsdag aften - på udebane mod topholdet Herfølge. Gæsterne havde et håb om at holde et rutineret Herfølge-mandskab fra at score så længe som muligt, men Holbæk United var efter 10 minutter bagud med to mål og hjemmeholdet vandt sikkert med 7-1.

Faktisk kom United på måltavlen to gange. Men desværre var åbningsmålet et selvmål, da Steffen Donnerborg forsøgte at cleare bolden, men i stedet sendte den over egen målmand. Og da Herfølge øgede føringen to minutter senere havde gæsterne 80 svære minutter foran sig.

- Vi kom hurtigt bagud og så knækkede holdet. Men der var i det mindste god boldomgang og denne gang havde vi noget at byde på offensivt, lyder det fra den spillende Holbæk-træner Mehmet Tomak.

Tomak kom selv på måltavlen midt i første halvleg, da han sendte et frispark direkte i mål. Men efter en halv time scorede Herfølge to gange med tre minutters mellemrum og værterne gik til pause i front med 4-1. De tre Herfølge-mål i anden halvleg gjorde opgøret til sæsonens foreløbig største nederlag for Holbæk United.

- Jeg har rost forsvaret mange gange, det behøver jeg ikke i dag. Men vi mødte også nogle rutinerede drenge, et stærkt hold. De tog pusten fra os, siger Tomak.

Med sejren er Herfølge tilbage på andenpladsen - fem point efter Holbæks 2. divisionsreserver.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?