6. juni 2020
Peter Ebbe Tønder, til højre, træner et finsk 2. divisionshold og en række ungdomsspillere på fodboldakademi. Her er han sammen med assistenttræneren Tapio Haapaniemi.
Peter Ebbe Tønder, til højre, træner et finsk 2. divisionshold og en række ungdomsspillere på fodboldakademi. Her er han sammen med assistenttræneren Tapio Haapaniemi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tønder på flade hænder i Finland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder på flade hænder i Finland
Lokalsport Nordvestnyt - 30. marts 2020 kl. 12:39
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere træner og spiller i Holbæk, Peter Ebbe Tønder, sidder i øjeblikket på flade hænder og venter på, at det igen bliver forsvarligt at træne og spille kampe.

Han har ellers fået helt frie hænder i en nyoprettet stilling på et fodboldakademi i Finland, hvor han står i spidsen for nogle af landets bedste ungdomsspillere.

Tønder, der var træner for Holbæks 2. divisionshold, har siden nytår fungeret som cheftræner for tre ungdomsårgange i Finland - U17, U18 og U19.

- Jeg har to assistenttrænere og planlægger træningen for 18 spillere. Vi træner seks gange om ugen, og så har jeg også et 2. divisionshold, OLS, som vi bruger som U19-hold. De spiller mod voksne, for der kan de udvikle sig, fortæller Tønder, der har bosat sig i Oulu, cirka 500 kilometer nord for Helsinki.

Tønder har haft over 50 træningspas i det finske, men har på grund af corona-virus ikke trænet i to uger. Han er fortsat tilknyttet Dansk Boldspil Union som træner-instruktør.

- Når nu jeg er i andet land, så er jeg meget ude i naturen. Jeg går mange kilometer, fortæller træneren, der også som spiller repræsenterede Holbæk i en enkelt sæson - i 1998-1999, hvor han scorede otte mål i 27 kampe.

Jobbeskrivelsen inkluderer blandt andet kontakt til en lang række klubber, divisionshold og skoler og tæt samarbejde med det finske fodboldforbund. Men da højest 10 personler må samles i Finland for tiden venter Tønder nu på, at fodboldforbundet igen tillader træning.

- Det giver udvikling på det personlige plan at arbejde på et andet sprog. Men hvis de holder lang pause kan jeg tage hjem i morgen, siger Tønder, der hver mandag sender selvtrænings-skemaer rundt til spiller-

ne.
- Jeg er glad for at være her. Jeg tror, at de kunne få en god kamp mod Holbæk. De kan bare kigge forbi.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?