4. august 2021
Christian Lindquist blev bedste lokale rytter ved DM. Foto: Klaus Hestkjær
Christian Lindquist blev bedste lokale rytter ved DM. Foto: Klaus Hestkjær
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilfredshed trods sekundære placeringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilfredshed trods sekundære placeringer
Lokalsport Nordvestnyt - 21. juni 2021 kl. 14:45
Af Christian Dahl

Kun 43 ryttere kom i mål ved DM i enkeltstart. To af dem er fra Holbæk-holdet Restaurant Suri - Carl Ras, og teammanager Henrik Egholm godkender den præstation.

arrow Læs også: Styrt kostede topplacering

- Vi kørte med kæmpestort hjerte. Det var løvehjerterne, vi flashede i dag. Det kan vi godt være bekendt, siger Henrik Egholm.

Han peger samtidig på, at DM i år var ekstraordinært svær.

- Feltet har aldrig været stærkere, og ruten har aldrig været sværere. Det var sindssygt svært. Ruten var teknisk krævende, hård og med mange bakker. Det var et fedt DM, siger Henrik Egholm.

På forhånd håbede teammanageren, at mndste et par af profilerne Christian Lindquist, Mathias Larsen og Sebastian Nielsen ville være med i finalen. Sebastian Nielsen udgik tidligt, men både Christian Lindquist og Mathias Larsen sad med i det store felt med de fleste favoritter. Christian Lindquist blev samlet nummer 22, mens Mathias Larsen blev nummer 39.

- Vi tænkte, at udbruddet ikke fik lov til at køre. Mads Pedersen, JAkob Fuglsang og flere andre favoritter sad i feltet, så der var for mange stærke ryttere til, at udbruddet ville få lov at køre. Men der tog vi allesammen fejl, siger Henrik Egholm.

Han kunne til gengæld glæde sig over tv-tid, da Julius Nowak Dalner tidligere på ruten var i udbrud.

Den 193 centimeter høje holbækker gik med i morgenudbruddet og måtte først give op, da løbet nåede til Christian Winthers Vej i Vejle.

- Han viser noget courage og næse for cykelløb, siger Henrik Egholm.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?