27. februar 2020
Holbæks træner Lars Feist er glad for, at det lykkedes at holde Avarta fra at spille sig til chancer. Men Holbæk tabte alligevel 0-1 hjemme efter at have fortæret et mål væk.
Holbæks træner Lars Feist er glad for, at det lykkedes at holde Avarta fra at spille sig til chancer. Men Holbæk tabte alligevel 0-1 hjemme efter at have fortæret et mål væk.
Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilfreds træner trods nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilfreds træner trods nederlag
Lokalsport Nordvestnyt - 08. februar 2020 kl. 16:57
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I tabte lørdag 0-1 hjemme til Avarta i en træningskamp forud for foråret i 2. division i fodbold.

Træner Lars Feist er dog tilfreds med kampen, hvor han konstaterer, at lykkedes at holde modstanderne fra chancer kampen igennem.

Avarta fik dog scoret kampens eneste mål cirka et halvt minut inde i anden halvleg.

Holbæk startede med bolden og sendte den tilbage til målmand Frederik Hansen. Han afleverede til en noget presset Sebastian Johansen, som foran eget straffesparksfelt mistede bolden, og så var det ingen sag for den tidligere Holbæk-spiller Simon Ustrup at score til 0-1 for Avarta.

- Jeg synes ikke, vi skulle spille den bold. Og det havde vi nok heller ikke gjort i en turneringskamp. Men jeg har bedt spillerne om at prøve at spille sig ud af alle situationer. Det var det nærmeste, man kommer et selvmål, uden det egentlig er det, siger Lars Feist.

Træningsmæssigt har fokus for Holbæk været på pres, genpres og organisationen af holdet, og på de områder var Lars Feist tilfreds med holdets indsats.

Angrebsmæssigt sprudlede Holbæk ikke, men det blev alligevel til en håndfuld gode opspil, hvr den sidste aflevering manglede præcision eller kvalitet.

Tættest på at score for Holbæk var indskiftede Alexander Stroustrup, der headede et indlæg fra Peter Pele på stolpen.