17. september 2021
Holbækkeren Jens Kristian Thysted slog sig i weekenden til sin første internationale sejr i Barcelona. Foto: Claus Mølholm
Holbækkeren Jens Kristian Thysted slog sig i weekenden til sin første internationale sejr i Barcelona. Foto: Claus Mølholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thysted tæt på Ballestero-rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thysted tæt på Ballestero-rekord
Lokalsport Nordvestnyt - 07. september 2021 kl. 09:10
Af Anders Vestergaard

Sammen med både klubtræner og landstræner har han gennem hele sommeren forsøgt at lægge sit sving lidt om. Det er en langvarig proces, der kræver masser af tid og golfbolde i Driving Range.

Men ihærdighed lønner sig i længden, og det førte det 17-årige golftalent fra Holbæk, Jens Kristian Thysted bevis for i weekenden, da han slog hul til den internationale golfscene med sejren i Spanish International U18, der blev spillet i Barcelona.

Sejren i Spanien var Jens Kristian Thysteds første internationale triumf og kommer i slipstrømmen på andre gode resultater på det seneste. Midt i juli vandt han i selskab med hele den danske ungdomselite Kronborg Masters i Helsingør efter at have høstet masser af erfaring på juniorlandsholdet ved EM.

Og et par uger senere forsvarede han helt usædvanligt sit danske juniormesterskab, da han for andet år i træk strøg til tops ved mesterskaberne i Vejle. En bedrift ingen andre havde præsteret i de seneste 16 år. Seneste eksempel på Thysteds vej mod en meget lovende karriere kom så i Barcelona, hvor han førte fra start til slut og trådte ind i finalerunden med et forspring på tre slag.

Den unge landsholdsspiller, der skiftede fra Holbæk Golfklub til mesterklubben Smørum, grundlagde sin fornemme sejr med et par forrygende åbningsrunder, og i den første af dem var han tæt på at slå den tidligere verdensstjerne Seve Ballesteros' banerekord på -8. Men Thysted fra Holbæk gik runden i -7 efter et fire-putt på hul 18.

I finalerunden fik Jens Kristian Thysted brug for sin mentale styrke, da han blev presset af svenskeren Jakob Melin. Men Thysted gik runden i 70 slag, og samlet set sluttede han den spanske turnering i minus 14, et slag bedre end sin svenske konkurrent.

Det medførte et mindre vandbad fra de øvrige danske deltagere på sidste green, da sejren var en kendsgerning.

Finale på fødselsdagen

Det danske landshold blev i øvrigt nummer to i turneringens Nations Cup, hvor Jens Kristian Thysted var i selskab med Adam Søndergaard og Magnus Becker.

Det fine resultat i Spanien har allerede betydet stor interesse for golftalentet, men om han tager imod et af tilbuddene om et stipendie til et college i USA, er endnu uafklaret.

Foreløbig skal Jens Kristian Thysted lørdag - på sin 18 års fødselsdag - spille finalerunder på Falster om det danske holdmesterskab med sin klub Smørum, der er forsvarende mester.

Synes du, at kommunen er der for dig?