14. oktober 2019
Holbæk Golfklubs 15-årige golftalent Jens Kristian Thysted blev nummer fem ved DM i slagspil på Københavns Golf Klubs bane i Dyrehaven.
Holbæk Golfklubs 15-årige golftalent Jens Kristian Thysted blev nummer fem ved DM i slagspil på Københavns Golf Klubs bane i Dyrehaven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thysted DM-femmer i slagspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thysted DM-femmer i slagspil
Lokalsport Nordvestnyt - 06. august 2019 kl. 14:03
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vinderen, Anders Emil Ejlersen fra Silkeborg Ry Golfklub, var helt suveræn, men andenpladsen var på et tidspunkt inden for rækkevidde for Holbæk Golfklubs 15-årige golftalent Jens Kristian Thysted, da det danske mesterskab i golfsportens slagspil blev spillet på Københavns Golf Klubs bane i Dyrehaven i weekenden.

Med en score på henholdsvis -4 og par klarede Holbæk-spilleren cuttet, og kom med blandt de 36 spillere i søndagens finale på en delt syvendeplads.

Her blev det til en runde i -2 - og alt i alt en samlet placering på en delt femteplads med 207 slag blandt Danmarks bedste spillere.

- På et par af hullerne var han uheldig med at bolden blandt andet tog en hestesko-vending omkring hullet. Var de røget i hul, kunne han have spillet med om andenpladsen, fortæller Ultik Thysted, der er Jens Kristians far.

Et meget fint resultat af unge Thysted, der fylder 16 år til september - og med de seneste resultater har rykket sig grundigt ned på verdensranglisten, hvor han formentlig ender lige omkring de 1200 ved næste opgørelse.

Næste golfopgave bliver Holbæks turneringskampe mod henholdsvis Greve og Royal Golf Club i 2. division, hvor Jens Kristian Thysted hører til topscorerne efter de tre første runder.

Men først skal han i gang med 10. klasse, som han skal tilbringe på Ikast Idrætsefterskole, hvor han ikke mindst får mulighed for træne dagligt med andre dygtige golftalenter.

Ved DM i slagspil var det som nævnt Anders Emil Ejlersen fra Silkeborg Ry Golfklub der helt suverænt tog sig af DM-titlen.

Og han lagde grunden allerede i fredagen indledende runde, hvor stortalentet præsterede hole-in-one på et par-4 hul, altså en såkaldt Albatros. Noget af en sjældenhed selv blandt de allerbedste spillere.

Hos kvinderne blev Louise Markvardsen fra Smørum Golfklub dansk mester i slagspil. Også hun gik en flot første runde, hvor hun satte banerekord i 68 slag.