1. april 2020
Jernløse i blå trøjer spillede under niveau og tabte lørdag med ni mål til FIF, der kun havde seks markspillere med til 3. divisionskampen.
gallery icon

Se billedserie

Jernløse i blå trøjer spillede under niveau og tabte lørdag med ni mål til FIF, der kun havde seks markspillere med til 3. divisionskampen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tamme Jernløse sæt til vægs af seks markspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tamme Jernløse sæt til vægs af seks markspillere
Lokalsport Nordvestnyt - 08. februar 2020 kl. 17:35
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jernløse kunne lørdag tage et spring op midt i 3. division, hvor holdet hjemme kunne slå FIF.

arrow Læs også: Offday kan koste dyrt i nedrykningskampen

Samtidig med kampen spillede FIF's førstehold bundopgør mod Tønder, så man havde kun sendt otte spillere til Jernløse - og de to var målmænd.

Det betød fuld spilletid til alle, og en god mulighed til Jernløse for at løbe modstanderne trætte.

Men sådan gik det ikke.Jernløse fik aldrig for alvor fat hverken i angrebet, i forsvaret eller i målet, og gæsterne spillede en uhyre disciplineret kamp, hvor de styrede slagets gang fra start til slut.

Allerede efter otte minutter var gæsterne foran med tre mål, og ved pausen var stillingen 10-15.

Afstanden mellem holdene svingede efter pausen mellem tre og fem mål, men i det sidste kvarter så Jernløse ud til regulært at give op. Det betød, at føringen voksede til ni mål, og kampen sluttede 22-31.