23. november 2020
Line Schrøder scorede to mål, da Lammefjordens kvinder spillede uafgjort i hjemmekampen mod Næstved/Herlufsholm. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Line Schrøder scorede to mål, da Lammefjordens kvinder spillede uafgjort i hjemmekampen mod Næstved/Herlufsholm. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæt på første hjemmesejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt på første hjemmesejr
Lokalsport Nordvestnyt - 25. oktober 2020 kl. 17:21
Af Anders Vestergaard

Selv om Lammefjordens kvinder i håndboldens 3. division førte med tre mål kort før tid, måtte holdet nøjes med uafgjort 21-21 i søndagens hjemmekamp i Vallekilde-Hørve Kultur-og Idrætscenter mod Næstved/Herlufsholm.

Og dermed har oprykkerne stadigvæk den første hjemmesejr til gode i denne sæson.

Men den fulde gevinst var tæt på søndag eftermiddag, hvor gæsterne fik udlignet på et straffekast med godt et minut igen.

Hjemmeholdets sidste mulighed for at score sejrsmålet fusede ud, og i de sidste sekunder havde Næstved/Herlufsholm mulighed for sejren, men Lammefjordens stærke keeper Sarah Hargreaves snuppede forsøget og sikrede det ene point.

I en fuldstændig lige første halvleg, hvor holdene skiftedes til at føre med et enkelt mål, var det Lykke Villumsen, der fik udlignet til 12-12 inden pausesignalet.

Starten af anden halvleg fortsatte med at være helt jævnbyrdig, men rutinerede Stina Storm storspillede og var med fire mål stærkt medvirkende til, at hjemmeholdet kunne bringe sig foran med 19-16 med 10 minutter igen.

Også keeper Sarah Hargreaves tog fra i den periode.

Men lidt forsømmelser i Lammefjordens angrebspil gjorde, at gæsterne kom tilbage og altså sørgede for stor spænding i afslutningen.

Stephanie Jensen blev hjemmeholdets topscorer med fem mål.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?