20. september 2019
Christian Nielsens reducerende mål var flot, men det hjalp ikke på helhedsindtrykket af Tuses kamp mod Vordingborg. Foto: Per Christensen
Christian Nielsens reducerende mål var flot, men det hjalp ikke på helhedsindtrykket af Tuses kamp mod Vordingborg. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svidende lussing til Tuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svidende lussing til Tuse
Lokalsport Nordvestnyt - 24. august 2019 kl. 21:35
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldtræner Freddy Andersen plejer som oftest at kunne finde noget positivt at sige om sit hold uanset, hvordan det resultatmæssigt er gået. Men lørdag eftermiddag kunne han ikke finde på noget, da Tuse i sjællandsserien havde tabt sæsonens første hjemmekamp til oprykkerne fra Vordingborg med 1-7.

- Når man er bagud med 0-4 ved pausen og taber så stort, var der ikke så meget at sige andet end vi hurtigst muligt skal op på hesten igen, sagde Tuse-træner Freddy Andersen, da resultatet havde bundfældet sig en smule.

Tuse var ellers ganske godt forberedt på, at Vordingborgs oprykkere var et stærkt offensivt hold, og da gæsterne kom foran efter bare ni minutter oven på et hjørnespark, havde Vordingborg kampen, hvor de ville have den.

Og selv om Tuse havde store chancer som både Jesper Halling og Mikkel Larsen brændte, var det Vordingborg, der skånselsløst straffede Tuse-fejl og bragte sig foran med 0-4 før pausen.

Og for Tuse var der ikke andet at gøre, end at betragte kampen som helt ny efter pausen. Og det gik også ganske godt indtil 10 minutter før tid, hvor Vordingborg igen slog til med tre mål oven på Tuse-fejl.

Christian Nielsens reducerende mål til sidst var flot og velgennemført, men det hjalp ikke rigtigt på helhedindtrykket.

Tuse møder på lørdag Haslev på udebane.