18. juni 2021
Fodbold. Serie 1. Raklev-Svebølle. Foto: Brian Jensen
Fodbold. Serie 1. Raklev-Svebølle. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svebølle på førsteplads efter sejr over Raklev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Svebølle på førsteplads efter sejr over Raklev
Lokalsport Nordvestnyt - 10. maj 2021 kl. 17:02
Af Brian Jensen

Svebølle tog lørdag den lokale håneret, da serie 1-holdet på udebane besejrede rivalerne fra Raklev med 2-0. Begge mål blev sat ind af Svebølle-anfører Nick Trier, der scorede i kampens indledning og igen i anden halvleg.

Den sejr kunne hjemmeholdet ikke rigtig indvende så meget imod, for efter Triers anden scoring fik Raklev aldrig sat gæsterne under pres. Faktisk tilhørte de største muligheder Svebølle, der var tættest på endnu en scoring. Sejren sender Svebølle op på førstepladsen i serie 1.

Der var pæn interesse for lokalopgøret ved Røsnæshallen, der skulle afgøre det aktuelle styrkeforhold i Kalundborg Kommune. De to hold spillede i september 1-1 på Svebølle Stadion og kunne - i en verden uden corona - formentlig samle mellem 300 og 400 tilskuere.

Svebølle-angriberen Nick Trier bragte gæsterne i front efter et dusin minutter, da han satte pandebrasken på et indlæg fra Moussa Al Moussa på højrekanten og dirigerede bolden i mål. Fem minutter senere havde den målfarlige topscorer frit skud mod mål, men sendte det knaldhårde skud forbi.

Efter 25 minutter fik Raklevs Jonas Kristensen et noget tyndt gult kort, og stik imod forventningen fik undertalsperioden faktisk hjemmeholdet til at sætte Svebølle under pres. Bolden var i den periode meget på Svebølles banehalvdel, men afslutningerne mod mål manglede.

To mand i undertal
Fem minutter før pausen kom kampens dramatiske højdepunkt, da Svebølles Bethel Makumbu og Christian Sonberg fik gult kort i samme aktion. Og igen var det holdet i undertal, der fik presset spillet op på modstandernes halvdel.

- Vi spiller i hvert fald ikke bedre i overtal. Men ved de to advarsler var der også en pause, konstaterer Raklev-træner Steen Nissen, med tanke på pausen mellem de to halvlege.

- Da vi var i undertal, med ni mand på banen, kæmpede vi og fik sat os på det igen. Vi var tættere på at score igen end Raklev var, lyder det fra Svebølles spillende træner, Jonas Thomsen, der spillede kampens sidste 20 minutter.

Midt i anden halvleg viste Trier igen målnæsen, da han efter et indlæg dukkede op og hamrede bolden ind til 2-0. Derfra stod der Svebølle på afslutningerne, og gæsternes Oisin Reddy må ærgre sig over, at han ikke kom på måltavlen. Reddy modtog bolden i feltet med frit skud mod mål, men sendte afslutningen over.

Tynde advarsler
Sejren lunede i Svebølle-lejren, der nu kan se tilbage på tre sejre i træk - hvor der ikke er scoret imod holdet.

- Det var intenst. Til tider godt spil, men med mange dueller. Vi startede godt i den første halve time, så kom advarslerne og det blev lidt rodet. Det var godt nok nogle tynde advarsler, mener Jonas Thomsen, der kun kunne være tilfreds med holdkammeraterne.

- Folk spillede noget at det bedste de har gjort, og vi spiller som et hold, roser træneren.

Raklev-træner Steen Nissen var ikke tilfreds med, hvad hans mandskab fik ud af det med bolden.

- Vi forvalter det ikke så godt. Vi er måske mest i boldbesiddelse, men forvalter det ikke godt, forklarer han.

Med sejren er Svebølle på førstepladsen otte point foran Raklev, der er nummer seks i oprykningsspillet. Der resterer fire runder for begge hold.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?