14. juni 2021
Svebølle tabte senest med tenniscifre til Avarta, men kan stadig sikre sig oprykning. Det kræver i første omgang en sejr i lørdagens kamp mod B73. På billedet er Bethel Makumbu i angreb i en kamp mod Fårevejle, der søndag  møder Avarta.
Svebølle tabte senest med tenniscifre til Avarta, men kan stadig sikre sig oprykning. Det kræver i første omgang en sejr i lørdagens kamp mod B73. På billedet er Bethel Makumbu i angreb i en kamp mod Fårevejle, der søndag møder Avarta.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svebølle har stadigvæk lidt ondt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svebølle har stadigvæk lidt ondt
Lokalsport Nordvestnyt - 04. juni 2021 kl. 15:11
Af Anders Vestergaard

Det fortættede drama i toppen serie 1-tabellen fortsætter til sidste spillerunde lørdag den 12. juni.

Og de lokale hovedaktørere er Svebølle og Holbæks andethold, der sammen med Herfølges tophold stadigvæk bejler til den direkte oprykningsplads.

Det ligger klart efter Holbæk onsdag aften slog Raklev og dermed blot er et enkelt point fra Herfølge, der er sidste rundes modstander i Holbæk Sportsby.

Det ligner på mange måder en ren finale om oprykningen, men det er samtidigt en stramning, fordi Svebølle fra sin øjeblikkelige tredjeplads med to kampe tilbage stadigvæk kan nå den direkte oprykningsplads. Men det kræver naturligvis at forudsætningerne er på plads.

Første betingelse er en sejr i lørdagens udebanekamp mod B.73, Slagelse, og så er det også nødvendigt at vinde sæsonafslutingen den 12. juni mod Fårevejle.

Og hvis Svebølle skal gøre sig håb om at rykke op for tredje sæson i træk, vil det kræve et uafgjort resultat i kampen mellem Holbæk og Herfølge. Så vil Svebølle i givet fald være bedst indbyrdes i forhold til Herfølge i kraft af flest scorede mål.

Et noget snørklet regnskab, som i den sammenhæng kan være helt lige meget, hvis Svebølle allerede lørdag sætter point til i Slagelse.

Sidste spillerundes nedsmeltning og nederlag på 6-1 til Avarta, gør stadigvæk ondt på Svebølle.

- Vi er kommet os en smule, men det gør stadig ondt. Vi har set lidt video fra kampen og har fundet placeringsmæssige ting, som vi forsøger at få rettet op inden lørdag, siger Svebølles spillende cheftræner Jonas Thomsen, som kalder Avarta-kampen for en mavepuster, hvor alt bare gik galt.

Nu håber træneren på at en nogenlunde intakt trup formår at sætte en prop i og finde tilbage de forsvarsmæssige dyder, der før Avarta-kampen gjorde Svebølle til det hold, der suverænt havde lukket færrest mål ind.

Fårevejles løb er kørt

Fårevejle i samme spændende oprykningsspil har skaffet sig selv syv point i de sidste tre kampe, og havde med to kampe tilbage håbet på at kunne blande sig i striden om tabellens andenplads.

Men spillende cheftræner Morten Nielsen tvivler på projektet.

- Ja, løbet er kørt. Ærgerligt, at Raklev ikke tog et enkelt point i Holbæk. Jeg så kampen, og de var tæt på, siger Morten Nielsen før lørdagens udebanekamp mod Avarta.

I sidste runde får Fårevejle besøg af Svebølle.

- Vi tager som sædvanlig en kamp ad gangen og gør det så godt som muligt. Og drengene er fulde af selvtillid efter de seneste kampe, kan træneren afsløre før søndagens kamp i Espelunden.

Holbæk United, der må ned i serie 2, møder fredag aften nedrykningsspillets tophold fra Hvalsø med holbækkerne Martin Jungsgaard og Henrik Jensen ved træner-roret.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM