30. november 2020
Willads Delvin.
gallery icon

Se billedserie

Willads Delvin.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Superligadebut til tidligere Holbæk-spiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superligadebut til tidligere Holbæk-spiller
Lokalsport Nordvestnyt - 28. oktober 2020 kl. 13:00
Af Anders Vestergaard

I tre år var han et af de lysende talenter med mål i støvlerne på Holbæks bedste hold i U15 og i U17. Og fredag aften fik den nu 19-årige Willads Delvin så superligadebut, da han med tyve minutter igen blev skiftet ind for Lyngby i kampen mod OB.

Lyngby tabte med 0-3 på Lyngby Stadion, men det kunne ikke for alvor rokke ved den tidligere Holbæk-spillers glæde over sin debut.

- Det var helt klart megafedt at komme ind foran alle de mange gode fans, der skabte en sindsyg god energi og gav et boost, da jeg kom ind. Og selv om det er første gang, kunne jeg godt blive vant til det. Det føltes virkeligt godt, sagde Willads Delvin, efter kampen til superligaklubbens interne tv.

Willads Delvin, der i tre år gik i skole på Holbæk Sportsakademi, er en teknisk dygtige og offensive spiller, der nu som akademispiller har været fast mand på Lyngbys U19-mandskab i Drenge Ligaen, hvor han med 10-tallet på ryggen har scoret et enkelt mål på straffespark i kampen mod Silkeborg.

Delvin kom i fredags på banen, da Lyngby var bagud med 0-3, men han var alligevel okay tilfreds med sin egen præstation.

- Jeg forsøgte at bidrage med det, jeg kunne fremadrettet og forsøgte at sætte noget op til Emil Nielsen og de andre foran. Ærgerligt at det ikke lykkedes helt. Men det giver helt klart blod på tanden at vide, at man har en chance. Nu vil jeg bare kæmpe hårdt for at komme videre og forsøge at blive fast mand på holdet, det er helt klart målet lige nu, sagde Willads Delvin efter sin første superligakamp.

Delvin er i øvrigt samme årgang som Tuse-drengen Morten Frendrup på Brøndbys superligahold, og så har Lyngbyspilleren i Holbæk-tiden spillet sammen med blandt andre Magnus Sørensen, Peter Pele Hansen og Alexander Stroustrup, der efterhånden er blevet en fast del af Holbæks 2. divisionshold.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?