19. april 2021
Nicolai Stokholm er klar til at trække i arbejdstøjet, hvis han bliver valgt som formand for Holbæk Bold- & Idrætsforening. ¬ Foto: Peter Andersen
Nicolai Stokholm er klar til at trække i arbejdstøjet, hvis han bliver valgt som formand for Holbæk Bold- & Idrætsforening. ¬ Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stokholm vil skabe ro i klubben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stokholm vil skabe ro i klubben
Opdateret 25. februar 2021 kl. 09:01
Lokalsport Nordvestnyt - 25. februar 2021 kl. 08:54
Af Brian Jensen

Uenighed i bestyrelsen i Holbæk Bold- & Idrætsforening har fået den tidligere landsholdsanfører Nicolai Stockholm til at melde sig på banen, når der i næste uge skal vælges en ny bestyrelse i 2. divisionsklubben.

arrow Læs også: Nyvalgt HB&I-bestyrelse er konstitueret

Det er især den interne uro, der får Stokholm til at stille op til formandsvalget. Den 44-årige tidligere Holbæk-spiller er tidligere blevet spurgt, om han var interesseret i at træde ind i forskellige udvalg i klubben, men har hidtil takket nej.

- Jo, jeg er blevet prikket til tidligere, siger Nicolai Stokholm, der er ansat som direktør i DGI Midt- og Vestsjælland.

Stokholm er ungdomstræner i Holbæk, og derfor har han fra nærmeste hold kunnet følge med i udviklingen.

- Jeg har læst og hørt om uoverensstemmelser i bestyrelsen, og det var der jo også for 15 måneder siden. Så jeg har været i dialog med nogle i bestyrelsen og på den baggrund besluttet, at det skulle være nu, at jeg stiller op, lyder det fra Stokholm.

Både elite og bredde

Otte landskampe og en lang fodboldkarriere i både Danmark og udlandet giver Stokholm tro på, at han har noget at byde ind med på de bonede gulve.

- Jeg mener, at jeg har en masse at bidrage med i forhold til mine erfaringer med HBI som både spiller og træner, mine mange år i fodboldverdenen på professionelt niveau og ikke mindst i forhold til mit daglige virke i DGI, erklærer han.

Samtidig fortæller Stokholm, at han i forhold til planerne om en samarbejdsaftale med HB Køge - som primært er det, der skiller de nuværende bestyrelsesmedlemmer ad - har en klar holdning.

- Det er klart, at når jeg stiller op som modkandidat til formanden (Kim Stroustrup, red.), så er jeg ikke enig. Som udgangspunkt er jeg ikke fortaler for samarbejdsaftalen med HB Køge, ud fra det jeg har hørt. Så der kommer noget, som den kommende bestyrelse skal forholde sig til, vurderer Stokholm, der håber at kunne mindske bølgegangen og diskussionslysten i bestyrelseslokalet - såfremt han bliver valgt.

- Det er jo en klub jeg har været i som barn. Jeg er vokset op i HB&I og er i dag træner. Jeg vil gerne ind og skabe balance og ro på de indre linjer. Jeg kunne godt tænke mig en tydelig linje, både i forhold til elite og i forhold til bredde. Og balance. Min oplevelse er, at der bliver snakket meget elite og ikke så meget fundament. For mig handler det ikke om elite eller bredde, men både og. Så jeg vil gerne skabe ro og en tydelig retning, siger Stokholm.

Stokholm, der blandt meget andet blev kåret som Årets Spiller i superligaen i 2012, har sikret sig, at et eventuelt valg som formand for HB&I ikke kolliderer med arbejdstiveren.

- Jeg har selvfølgelig clearet med mit bagland i DGI og har underrettet formanden og været i dialog med den juridiske afdeling. Så det mener jeg ikke, at der er problemer i, lyder det fra Stokholm.

arrow Formand Stokholm skal samle de to lejre i HB&I
05. marts 2021 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:51
arrow Deltagerrekord på HB&I's generalforsamling
04. marts 2021 kl. 16:58 Opdateret: kl. 16:58
arrow Stokholm er ny formand i HB&I
03. marts 2021 kl. 23:24 Opdateret: kl. 00:10
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?