14. april 2021
Nikolai Stokholm, her på opgave for DGI ved Røsnæshallen, har sagt ja til at stille op til formandsposten i Holbæk Bold- & Idrætsforening. Foto: Peter Andersen
Nikolai Stokholm, her på opgave for DGI ved Røsnæshallen, har sagt ja til at stille op til formandsposten i Holbæk Bold- & Idrætsforening. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stokholm stiller op til formandsvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stokholm stiller op til formandsvalg
Lokalsport Nordvestnyt - 24. februar 2021 kl. 10:59
Af Brian Jensen

Den tidligere landsholdsspiller Nicolai Stokholm stiller op som modkandidat til den nuværende formand i Holbæk Bold- & Idrætsforening, Kim Stroustrup.

arrow Læs også: Nyvalgt HB&I-bestyrelse er konstitueret

Det skyldes, at der i bestyrelsen er uenighed om, i hvilken retning klubben fremover skal bevæge sig. En fløj, med nuværende formand Stroustrup i spidsen, ønsker et tæt samarbejde med 1. divisionsklubben HB Køge - mens der også er modstandere af den plan i bestyrelsen. Det gælder for eksempel de nuværende bestyrelsesmedlemmer Jacob Madsen, Jesper Larsen og Rasmus Jægersø, der alle genopstiller til bestyrelsen på generalforsamlingen onsdag den 3. marts.

Ifølge den tidligere kasserer i klubben, Frank Petersen, er Stokholm udset til formandsposten af flere årsager. Stokholm har ud over Holbæk spillet for AB, OB og FC Nordsjælland, samt Viking Stavanger i Norge og er i dag ansat som direktør i DGI Midt- og Vestsjælland.

- Nikokai Stokholm er sådan en, man ønsker at få ind i bestyrelsen. Han har et fantastisk netværk og vil være god at have i bestyrelsen, siger Frank Petersen, der ikke selv ønsker at stille op.

- Jeg er blevet spurgt af begge fløje, men det ønsker jeg ikke, slår han fast.

Petersen forklarer, at Stokholm er kørt i stilling, primært på grund af uenighed om hvorvidt Holbæk skal lave en samarbejdsaftale med HB Køge.

- Når man læser formandens opslag på facebook, så ser det ud som om, at det handler om hvorvidt man er for eller imod oprykning. Det er slet ikke det, der er tale om. Det handler om, om man vi binde sig til en aftale med HB Køge, og det økonomiske ansvar i at få konsulentbistand fra Køge. Det er jo ikke en klub, der ligger nummer syv i 1. division, der skal sørge for, at vi kommer i 1. division. Aftalen med Køge er i øvrigt også bundet op på, at Holbæk skal købe tøj af HB Køge, siger Frank Petersen.

Hos Holbæk ønsker Kim Stroustrup ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om indholdet af aftalen. Hos HB Køge bekræfter direktør Per Rud, at klubben er i kontakt med Holbæk.

- Vi har nogle gode samtaler med folk i Holbæk og har haft det i lang tid. Hvis ikke, havde vi ikke lavet lejeaftaler med dem om spillere. Hvad det skal - eller kan - munde ud i, det må du spørge Holbæk om, siger Per Rud.

Foreløbig har Kim Stroustrup meldt ud, at han genopstiller til generalforsamlingen, mens næstformand Mads Munkholm Teglskov ikke genopstiller. Generalforsamlingen den 3. marts i Holbæk Sportsby vil formentlig blive afholdt digitalt og uden fremmøde - med mindre altså forsamlingsforbuddet helt bliver ophævet.

Der er i øvrigt i øjeblikket tvivl om, hvordan vedtægterne for Holbæk Bold- & Idrætsforening skal tolkes, i forhold til hvor mange dage før generalforsamlingen listen over bestyrelseskandidater skal fremsendes til formanden. Ifølge vedtægterne skal det ske senest otte dage før afholdelsen. Det tolker Stroustrup som onsdag klokken 19 - fordi generalforsamlingen afvikles onsdag den 3. marts. Nordvestnyt har været i kontakt med Kim stroustrup, der dog først vil oplyse navne på kandidater til bestyrelsen efter onsdag klokken 19.

Ifølge æresmedlemmet og den tidligere mangeårige kasserer Frank Petersen var fristen, atlså otte dage før, tirsdag den 23. februar.

arrow Formand Stokholm skal samle de to lejre i HB&I
05. marts 2021 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:51
arrow Deltagerrekord på HB&I's generalforsamling
04. marts 2021 kl. 16:58 Opdateret: kl. 16:58
arrow Stokholm er ny formand i HB&I
03. marts 2021 kl. 23:24 Opdateret: kl. 00:10
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?