7. maj 2021
Fodbold, sjællandsserien. Tuse-Solrød. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Fodbold, sjællandsserien. Tuse-Solrød. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød knuste Tuse med 5-0

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød knuste Tuse med 5-0
Lokalsport Nordvestnyt - 17. april 2021 kl. 17:59
Af Brian Jensen

Smilene var store hos oprykkerne i sjællandsserien Solrød FC, der lørdag endelig fik lov til at dyste om point på græs. Det var ganske vist på udebane, og på kunstgræsbanen i Tuse, men det lod ikke til at genere gæsterne. Efter pauseføring på 1-0 tog Solrød-mandskabet hjem med en sejr på 5-0, der sender holdet op på andenpladsen i tabellen.

arrow Læs også: Tuse starter med ekstra vigtige kampe

Solrød tegnede sig for den eneste scoring i en ganske tempofyldt og jævnbyrdig første halvleg. Efter en halv times spil drejede Rasmus Lytsen flot bolden op i trekantsammenføjningen med venstrebenet. Et kvarter inde i anden halvleg øgede gæsterne til 2-0 på et hjørnespark, som Andreas Dittler headede ind, og den scoring tog modet fra hjemmeholdet. 10 minutter senere fik Mads Walker en friløber og scorede sikkert, og yderligere 10 minutter senere gjorde Christoffer Teigland det til 4-0, da han scorede fra højre side af straffesparksfeltet.

To minutter før slutfløjtet cementerede Sebastian Lopez sejren, da en clearing fra Solrød-forsvaret blev til en friløber.

- Vi fik iscenesat vores tre forreste folk, sagde Solrød-træner Jeppe Brun Svensson, der gav debut til Johannes Asp.

Solrød-træneren er enig i, at opgøret var mere jævnbyrdigt, end måltavlen antydede.

- Ensidigt, nej, ikke i første halvleg. I anden halvleg måtte de blotte sig, og det fik vi straffet rigtig fint, lød det.

Tuse-træner Freddy Andersen mener heller ikke, at hans mandskab blev spillet ud af banen.

- Nej, det var ikke ensidigt. Jeg synes egentlig at vi spiller som vi gerne vil, i begge halvlege. Målet til 0-2 knækkede os, vi startede ellers bedst i anden halvleg, sagde en ærgerlig Tuse-træner.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?