18. september 2021
OL-sølvvinder Jesper Hansen med sin far, mor og søster, da Københavns Flugtskytte Klub onsdag hyldede ham for sine bedrifter i Tokyo. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

OL-sølvvinder Jesper Hansen med sin far, mor og søster, da Københavns Flugtskytte Klub onsdag hyldede ham for sine bedrifter i Tokyo. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sølvvinder Hansen hyldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sølvvinder Hansen hyldet
Opdateret 28. juli 2021 kl. 21:23
Lokalsport Nordvestnyt - 28. juli 2021 kl. 19:41
Af Anders Vestergaard

Morgenstund har ofte guld i mund i denne tid. Og onsdag havde Svebølles skeetskytte-stjerne, Jesper Hansen sølv om halsen, da han, netop hjemvendt fra OL i Tokyo, blev hyldet for sin sølvmedalje ved en stor sammenkomst i sin klub, Københavns Flugtskytte Klub.

Mens biltrafik summede fra Amager-motorvejen på den ene side og skeetskytternes geværere bragde på den anden side af Selinevej på Amager, blev Danmarks første medaljetager ved OL i Tokyo hyldet af venner, familie og klubkammerater, der også kort forinden havde havde taget godt imod sølvvinder Hansen i lufthavnen i Kastrup.

Der var champagne i glassene og muntre skåltaler fra blandt andre repræsentanter for forskellige idrætsorganisationer, og ikke mindst fra flugtskytteklubbens formand Henry Pedersen, som også fik varme ord med på vejen, da det blev Jesper Hansens tur til en lille tale.

- Der har været mange spillere med i det her. Store som små. Dansk Skytte Union, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Men den største spiller er KFK med Henry Pedersen, der har gjort det muligt. Uden alle de mennesker, familien er også en stor del af det, kunne det ikke lade sig gøre. For at få det hele til at lade sig gøre kræver det, at alle tandhjul arbejder sammen, og det har de gjort. Så derfor, kæmpe tak til jer allesammen, og tak fordi I gad komme, lød det fra Jesper Hansen umiddelbart inden jublen og klapsalverne bragede løs.

I et sjældent stille øjeblik på standpladsen, hvor han har tilbragt masser af træningstimer, ville Jesper Hansen gerne indrømme, at de seneste døgn har været kaotiske og uden meget søvn.

- Både efter skydningen i mandags, på hotellet i Tokyo og i OL-byen er jeg blevet fejret helt fantastisk. Og så var det meget imponerende at blive modtaget af så mange mennesker, da jeg kom hjem. Og så hele klubbens arrangement, hvor den tidligere olympiske guldvinder Keld Rasmussen og den tidligere verdensmester Ole Justesen også var her. Det er rørende og kan bare ikke være finere, sagde Jesper Hansen, der forventer, at de næste dage også kan blive hektiske.

- I aften skal vi have nogle fadbamser, og så ser vi, hvad der sker. Men ud over det, har jeg ikke styr på det. Det har min mediedame, der styrer mit liv i de næste dage i forhold til medierne. Jeg bestemmer ikke helt selv, hvad der skal ske, lød det muntert og lunt fra Svebølles OL-sølvvinder.

Jesper Hansens far Per Hansen var stolt på sin søns vegne.

- Det er bare stort det her. OL-medaljen er jo for hele Danmark. I Svebølle er der ikke en, der ikke ved, hvad der er sket. Jeg har sjældent oplevet så meget postyr. Og på min arbejdsplads på Novo var der stile og fjernsynet kørte på alle kontorerne under finalen, og det blev jo også sindsoprivende spændende, sagde Jesper Hansens stolte far, som har en fornemmelse af, at sønneke også tager OL i Paris om tre år med - hvis altså der er opbakning til det.

Synes du, at kommunen er der for dig?