6. december 2020
Lammefjordens mænd kan godt begynde at planlægge juleferien, for de kommer ikke i kamp mere i år. Regeringens forlængelse af forsamlingsforbuddet gør, at Håndbold Region Øst først regner med kampe fra 2. division og nedefter i det nye år.
Lammefjordens mænd kan godt begynde at planlægge juleferien, for de kommer ikke i kamp mere i år. Regeringens forlængelse af forsamlingsforbuddet gør, at Håndbold Region Øst først regner med kampe fra 2. division og nedefter i det nye år.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med håndbold for i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med håndbold for i år
Lokalsport Nordvestnyt - 20. november 2020 kl. 15:26
Af Christian Dahl

Fra 2. division og nedefter bliver der ikke spillet mere håndbold i år.

arrow Læs også: Håndboldsæson halveres

De rækker er ikke omfattet af undtagelserne for forsamlingsforbuddet på 10 personer, som fredeag eftermiddag blev forlænget til og med søndag den 13. december.

- Det er fuldstændig urealistisk, at vi kommer i gang før jul. Det vil være så mange, som ikke vil risikere nogen smitte op til jul, så jeg er overbevist om, at der de facto er tale om en udsættelse til efter nytår, fortæller Håndbold Region Østs administrationschef Per Jensen.

Mens de øverste rækker har kunnet fortsætte, har seniorhåndbolden fra 2. division og nedefter ligget stille de seneste fire uger. Og i lighed med en række andre idrætsgrene må de nu ligge stille tre uger mere, hvor der kun må trænes i grupper mindre end 10.

Håndboldregionen kan nu flytte planen for genåbningen af håndboldsæsonen. Til et senere tidspunkt. Hvis forsamlingsforbuddet var blevet ophævet, ville turneringskampene begynde igen den 4. december, så holdene havde mulighed for at træne op til genåbningen.

- Nu løfter vi pick up'en og sætter den ned et nyt sted, siger Per Jensen.

Han fortæller, at HRØ nu skal i gang med at kigge på, hvad der skal ske med de rækker, der skal deles til nytår.

I forhold til de øverste rækker afventer han et møde i Danmarks Håndbold Forbund i næste uge. For HRØ kan ikke bare forlænge sin sæson, uden det får konsekvenser for 1.division og ligaen.

- Vi bliver nødt til at kigge opad. Ligaen sender hold ned i division, som sender hold ned i 2. division. Og vi skal også sende hold op i 1. division. Vi bliver nødt til at se på det store perspektiv. Vi kan ikke risikere, at et hold fra 1. division har ligget stille i halvanden måned op til en kvalifikationskamp mod et hold fra 2. division, som kommer fuld af tænding, siger Per Jensen.

Også Håndbold Region Østs formand Troels Hansen beklager situationen.

- Det er desværre, sådan det er. I vores område har vi jo nogle slemme smittetal i Vestegnskommunerne. Smittetallet er ikke med os i øjeblikket. Jeg håber, foreningerne er stærke og holder modet oppe. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem. Jeg er glad for, at børne- og ungdomsrækkerne får lov at fortsætte. Vi skal tage de positive ting, der er, siger Troels Hansen.

arrow Mens vi venter på genåbning: Træner med nyt forslag
18. november 2020 kl. 12:11 Opdateret: kl. 11:38
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?