29. september 2020
Svebølle-keeper Rasmus Hansen havde en travl aften, men spillede generelt en god kamp mod Ledøje-Smørum. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Svebølle-keeper Rasmus Hansen havde en travl aften, men spillede generelt en god kamp mod Ledøje-Smørum. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slidsomt pokal-exit i Svebølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slidsomt pokal-exit i Svebølle
Lokalsport Nordvestnyt - 06. august 2020 kl. 22:42
Af Anders Vestergaard

Nogenlunde som ventet blev tredje runde af pokalturneringen også den sidste i denne omgang for Svebølles oprykkere i fodboldens serie 1, der torsdag aften mødte et velspillende danmarksseriehold fra Ledøje-Smørum og tabte med 0-3 på Svebølles Stadions knastørre bane.

Selv om gæsterne, der i den sidste afbrudte sæson, tabte oprykningskampen om en plads i 2. division til Roskilde KFUM, kontrollerede kampen næsten totalt og havde chancer til flere end de tre mål, holdt hjemmeholdet kampen åben med slidsomt løbearbejde helt frem til midt i anden halvleg, hvor Ledøje-Smørums indskiftede Jacob Lind scorede til 0-2.

Så var det som om gassen gik lidt af Svebølle-ballonen, selv om hjemmeholdet på det velbesøgte stadion, kom til et par af de sjældne chancer cirka 10 minutter før tid.

Men spændingen udeblev - og forsvandt helt, da gæsternes Emil Scott meget flot fik listet bolden i mål til 0-3 forbi Svebølles ellers dygtige målmand Rasmus Hansen.

I Svebølle-lejren var det ventet, at Ledøje-Smørum ville dominere fra start, og gæster indfriede til fulde forventningerne og scorede allerede efter fire minutter til 0-1, da højrebacken Dennis Lind hamrede bolden i mål efter en ellers flot reflaks-redning af keeper Rasmus Hansen.

I stort set resten af kampen spillede Svebølle med ryggen mod muren, men lykkedes dog at komme til et par muligheder i løbet af anden halvleg. Og det var en af de ting spillende træner Jonas Thomsen hæftede sig ved umiddelbart efter kampen.

- Det var en god kamp for os. Vi ville holde os inde i kampen så længe som muligt og lure på en omstilling. Og fysisk og arbejdsmæssigt var vi rigtig godt med, og vi skabte da et par chancer til at det kunne være blevet spændende. Men fair nok, det var et godt hold, vi mødte, sagde den spillende Svebølle-træner.

Ledøje-Smørums træner Kim Kjærsgaard var også godt tilfreds med udbyttet af kampen, selv om han godt kunne have ønsket sig lidt flere mål.

- Banen var meget svær at spille på, men jeg synes, vi spillede en fin kamp, og for os var det en rigtig god træningskamp, hvor vi slap godt af sted med at presse fremme på banen, lød det efter kampen fra LSF-træneren.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?