30. november 2020
Benedicte Sillassen fra Holbæk, til venstre, er med det danske U19-landshold til EM i finske Lahti fra i dag. Foto: Mie Neel
Benedicte Sillassen fra Holbæk, til venstre, er med det danske U19-landshold til EM i finske Lahti fra i dag. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sillassen og Danmark EM-klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sillassen og Danmark EM-klar
Opdateret 29. oktober 2020 kl. 12:24
Lokalsport Nordvestnyt - 29. oktober 2020 kl. 12:08
Af Anders Vestergaard

Holbækkeren Benedicte Sillassen er egentlig stadig U17-spiller, men hun er taget med det danske U19-landshold til EM i badminton.

arrow Læs også: Sillassen trådte i karakter

Turneringen begynder i dag i finske Lahti, og der skal først spilles en holdturnering og derefter den individuelle turnering.

Danmark åbner holdturneringen med et lokalopgør i Rigsfællesskabet, når de torsdag aften møder Færøerne.

Om Benedicte Sillassen er med er usikkert, da der skal sidde spillere over i alle kampene.

Danmark er topseedet, og holdet er ankommet til Lahti, hvor den onsdag stod på coronatest. Først når spillerne har fået negativt svar på deres test får landsholdet mulighed for at møde de andre landshold. Indtil da er de enkelte landshold blevet holdt hver for sig.

- Jeg synes, at det går fint, og at spillerne hygger sig fint. De skal selvfølgelig huske, at vi skal være her mange dage. Så det er vigtigt for dem at få taget noget tid for sig selv også, selv om det har været svært de seneste par dage på værelserne. Heldigvis er der superflot natur her i området, så der bliver forhåbentlig mulighed for at gå nogle gode ture, når vi kommer på den anden side af testen, siger Danmarks U19-landstræner Rune Ulsing til Badmintondanmark.dk.

Benedicte Sillassen vandt tidligere i år DM-guld i U17, men hun er altså med U19-holdet til EM. Og den aldersforskel gør hende ydmyg forud for turneringen.

- Jeg forventer mig ikke så meget af turneringen, da jeg er det yngre og »bare er med for udviklingens skyld«. Selvfølgelig går man altid efter at vinde, og det vil jeg også gøre, men jeg bliver ikke super skuffet, hvis jeg ikke går hele vejen, sagde Benedicte Sillassen, da hun blev udtaget.

I holdturneringens indledende runde skal Danmark ud over Færøerne møde Finland og Tyskland.

Mens Danmark er topseedet i holdturneringen, er Benedicte Sillassen useedet i den individuelle turnering.

arrow Kvartfinale blev endestation
06. november 2020 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:01
arrow Sillassen klar til kvartfinale
04. november 2020 kl. 20:28 Opdateret: kl. 20:30
arrow Holbækker sikrer dansk EM-guld
02. november 2020 kl. 14:20 Opdateret: kl. 14:20
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?