28. maj 2020
Tuse-træner Freddy Andersen forsøger at motivere spillerne via de sociale medier. Men motivationen kan være svær at fastholde. Foto: Mie Neel
Tuse-træner Freddy Andersen forsøger at motivere spillerne via de sociale medier. Men motivationen kan være svær at fastholde. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Serietrænerne tripper også

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serietrænerne tripper også
Opdateret 12. maj 2020 kl. 12:18
Lokalsport Nordvestnyt - 07. maj 2020 kl. 16:39
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superligaspillerne bliver sandsynligvis de første fodboldspillere, der får lov til at dyste på grønsværen efter den lange corona-pause.

Længere nede i rækkerne er klubhuse og træningsanlæg tomme, mens trænerne venter utålmodigt på at komme i gang igen.

I sjællandsserieklubben Tuse kan cheftræner Freddy Andersen kun følge sit mandskab på afstand.

- I starten var det ret nemt at motivere sig til at løbe. Men som tiden går er motivationen faldende, siger de, og man frygter jo den næste udmelding fra spillerne. Der er stadig et lille håb om, at vi kommer i gang snart, men der er mange scenarier i spil, siger træneren, der har haft kontakt med enkelte spillere på sociale medier og har snakket med andre.

- Tiden er lang. Jeg håber, at vi kommer i gang før sommerferien, for det går ud over mange ting, hvis vi ikke gør. Og jeg må give ros til vores medlemmer, langt over 90 procent har betalt kontingent.

Tuse er på femtepladsen i sjællandsserien og skal derfor hverken tænke på op- eller nedrykning.

Femtepladsen er også den fastlåste placering for Fårevejle i serie 1. Den nyudnævnte cheftræner Morten Nielsen nåede at træne med truppen i januar og februar og har ikke været samlet med spillerne siden en træningskamp den 9. marts.

Han tvivler på, at fodbolden kommer til at rulle i serie 1 på denne side af sommerferien.

- Jeg synes, at det vil være mærkeligt at gå i gang nu. Der skal stadig være to meters afstand, alting skal afsprittes, man må ikke heade eller brysttæmme og det skal stadig kun være grupper på 10. Med de regler kan vi da godt gå ud og lave en aflevering eller to, men jeg tror egentlig ikke, at vi kommer i gang, siger Nielsen.

I bunden af serie 1-tabellen frustrerer uvisheden Holbæk Uniteds både systematiske og karismatiske træner, Turgay Keskin.

- Den største udfordring er nok den her uvidenhed. Jeg er normalt meget systematisk og struktureret, og her skal man læne sig tilbage og afvente, og det er ikke lige mig, siger Holbæk United-træneren.

Heller ikke for Keskin er der stor kontakt til de spillere, han normalt bruger mange timer hver uge sammen med.

- Den store udfordring er, at vi ikke har en dato. Derfor er det svært at sætte noget op. I første omgang tænkte vi, at vi kunne holde os i gang. Men så blev det udsat og så har det været svært. Jeg ved, at nogle af spillerne løber og at andre har købt nogle vægte, fortæller han.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?