19. juni 2021
Flere klubber må vente en tid med at vide, om de er rykket op eller ned. Billedet er fra TFC Odsherreds oprykning til danmarksserien.
Flere klubber må vente en tid med at vide, om de er rykket op eller ned. Billedet er fra TFC Odsherreds oprykning til danmarksserien.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan afgøres op- og nedrykningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan afgøres op- og nedrykningen
Lokalsport Nordvestnyt - 04. juni 2021 kl. 16:03
Af Christian Dahl

Nogle serieklubber kan komme til at vente en rum tid på at kende deres skæbne.

Det endelige antal op- og nedrykkere i rækkerne ligger nemlig først fast, når danmarksseriens slutspil er færdig med sidste runde den 26. juni, og oprykningsspillet til danmarksserien er slut den 29. juni. Men serie 1 slutter allerede 12. juni, og de øvrige serier weekenden efter.

Ironisk nok kan Holbæk B&I komme til at spænde dobbelt ben for sig selv. Klubbens andethold kan ganske vist selv afgøre, om det vil vinde serie 1's oprykningsspil og rykke op i sjællandsserien, men bliver holdet toer, kan det afhænge af, om klubbens førstehold undgår nedrykning til danmarksserien.

Den geografiske fordeling af nedrykkere fra 2. division afgør nemlig, hvordan antallet af nedrykkere fra danmarksserien fordeler sig imellem nedrykningspulje 1 øst for Storebælt og pulje 2 vest for Storebælt.

Overlever Holbæk i 2. division, rykker der otte hold ned fra pulje 1. Ellers rykker der ni ned.

Op- og nedrykningen i seriefodbolden er så afhængig af, hvor mange af de otte/ni nedrykkere, der skal ned i sjællandsserien.

Med fem runder tilbage i nedrykningsspillet, er tingene endnu ikke afgjort.

Fordelingen i nedrykningspulje 1 fra danmarksserien er sådan, at der er seks københavnerhold, syv sjællandske hold og coronaekstraordinært Otterup fra Fyn.

Med otte nedrykkere - altså hvis Holbæk overlever i 2. division - ligger det aktuelt til, at der rykker fem sjællandske hold ned fra danmarksserien, og det virker urealistisk at mere end et sjællandsk hold kan overhale et københavnerhold foran. Kommer der ni nedrykkere, er det aktuelt seks sjællandske nedrykkere, men to af de hold har realistiske muligheder for at overhale foranliggende københavnerhold.

I begge tilfælde er der dog også en risiko for, at Fremad Valby klarer frisag og sender et ekstra sjællandsk hold end.

I bedste realistiske fald altså fire sjællandske nedrykkere. Og i værste fald syv.

Det er det antal, der sammen med oprykningsspillet til danmarksserien afgør antallet af op- og nedrykkere i serierne.

Den sidste joker er nemlig slutspillet mellem de to toere i sjællandsseriens puljer og toeren i københavnsserien. Vinderen af det slutspil rykker op i danmarksserien, og de sjællandske hold skal håbe på sjællandsk sejr.

Blodbad i serie 1

Serie 1 kan forvente et mindre blodbad med masser af nedrykkere. Og også oprykningen kan blive svær.

I pulje 2 med alle de nordvestsjællandske hold ligger det fast, at nummer to bliver den dårligste toer i serie 1's to puljer.

Hvis Holbæk, Svebølle, eller Fårevejle skal kunne rykke op fra andenpladsen i serie 1, kræver det enten, at der kun kommer fire sjællandske nedrykkere fra sjællandsserien. Alternativt fem nedrykkere, men så skal et af de sjællandske hold vinde den sidste oprykningsplads til danmarksserien.

Værre ser det ud i serie 1's nedrykningsspil. Her ligger det fast, at fem af de syv hold rykker ud. Og toerne har dårlige udsigter.

Selv i bedste fald rykker den bedste af toerne i de to nedrykningspuljer ned. Og det kræver både, at der kun kommer fire sjællandske nedrykkere fra danmarksserien, og at et af de sjællandske hold vinder oprykningsspillet til danmarksserien.

I de lavere rækker får det også betydning, men her er der så mange puljer, at det ikke får lige så dramatiske konsekvenser i de enkelte puljer.

I serie 2 og 3 handler det om, hvor mange af toerne der rykker op.

I forhold til nedrykning kan den bedste otter i serie 2-puljerne i bedste fald redde sg, mens det ligger fast, at de fire nederste i hver pulje ryger ud.

I serie 3 handler det om, hvor mange af nierne, der rykker ned, mens de er sikkert, at nummer 10-12 rykker ned.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?