22. september 2021
Fodbold. Serie 1. Holbæk-Såby. Foto: Brian Jensen
gallery icon

Se billedserie

Fodbold. Serie 1. Holbæk-Såby. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Såby spillede Holbæk under græstæppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Såby spillede Holbæk under græstæppet
Lokalsport Nordvestnyt - 08. september 2021 kl. 21:13
Af Brian Jensen

Holbæks danmarksserie-reserver i fodbold var ingen udfordring for serie 1-holdet Såby i onsdagens aftenkamp i Holbæk Sportsby. Oprykkerne fra Såby rejste hjem med en sejr på 8-1, der sender holdet forbi Raklev og op på andenpladsen i tabellen.

Gæsterne åbnede målfesten allerede efter fire minutter, da Mathias Larsen scorede det første mål. Martin Jensen øgede til 2-0 efter en halv time og Mathias Larsen gjorde det til 3-0 kort før pausen. To minutter før pausefløjtet scorede den tidligere Holbæk-spiller Rasmus Tangvig til 4-0, og så var der lige nøjagtig plads til, at Holbæks Lucas Jensen kunne reducere til pausestillingen 1-4, direkte på frispark.

Anden halvleg var kun få minutter gammel, da Mathias Olsen i realiteten afgjorde opgøret med målet til 5-1. Såby fortsatte med at trykke på og Tangvig kom igen på måltavlen, inden en anden tidligere Holbæk-spiller, Morten Jørgensen, også ville være med og scorede til 7-1. Tangvig gjorde det med sit tredje mål til 8-1.

Synes du, at kommunen er der for dig?