15. august 2020
2. division mænd. Team Tissø-Lammefjorden.  Foto: Per Jensen
gallery icon

Se billedserie

2. division mænd. Team Tissø-Lammefjorden. Foto: Per Jensen
Foto: Fotograf Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødt kort og tilskuer-uroligheder ved lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødt kort og tilskuer-uroligheder ved lokalopgør

Der var sådan set masser af dramatik på banen, da Team Tissø søndag tog imod Lammefjorden. Men det blev toppet på tilskuerrækkerne med et lille håndgemæng.

Opdateret 19. juni 2013 kl. 17:24
Lokalsport Nordvestnyt - 20. marts 2011 kl. 18:35
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lammefjorden skulle vinde ude over Team Tissø i mændenes 2. division i håndbold for at bevare chancen for overlevelse i rækken uden kvalifikationskampe.

Og det gjorde Lammefjorden med 24-29 efter en lige kamp med masser af nerve.

Stillingen var 12-13 ved pausen, og cifrene fortæller en tydelig historie om en lige kamp.

I første halvleg havde Lammefjorden svært ved at håndtere, at Team Tissø mandsopdækkede både Thomas Emanuel og Tobias Simonsen. Men holdet forsømte at skabe et ordentligt forspring, og i stedet gik gæsterne til pausen med en føring

Team Tissø sov i 10 minutter

Og selv om Lammefjorden ender med at vinde med fem mål, var anden halvleg også ganske lige. Bortset fra en kostbar periode for Team Tissø. Godt hjulpet på vej af tre scoringer af Thomas Emanuel på to minutter gik Lammefjorden på 10 minutter fra uafgjort til en føring på syv mål, inden Team Tissø meldte sig ind i kampen igen.

Masser af dramatik

Den føring kom hjemmeholdet sig aldrig over, og derfor blev afslutningen ikke specielt spændende. Men ganske dramatisk.

Kampen var forholdsvist hårdt spillet rent fysisk, og kampen igennem var der masser af nerve. Og det kogte over fem minutter før tid i en situation, hvor Team Tissøs Peter Kull fik direkte rødt kort for en hård tackling. I forlængelse af den episode udbrød der håndgemæng blandt tilskuerne i et område, hvor blandt andet Tissø-målmand Martin Pogels kæreste stod med deres lille barn.

Præcis hvad der skete, er uklart. Men  Martin Pogel reagerede ved at spurte tværs over banen og springe over stolerækken ved banen for at stoppe skærmydslerne.

Det fik dog ikke dommerne til at reagere, og kampen kunne spilles færdig med et hjemmehold i ekstremt højt pres, som dog blot medførte et par lette Lammefjorden-scoringer, så sejren blev større, end forskellen reelt var på holdene.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?