12. juli 2020
Asger Madsen stopper som salgs- og kommunikationschef i Holbæk Bold & Idrætsforening.
Asger Madsen stopper som salgs- og kommunikationschef i Holbæk Bold & Idrætsforening.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røde tal bag Madsen-stop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røde tal bag Madsen-stop
Lokalsport Nordvestnyt - 28. maj 2020 kl. 14:12
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udsigten til alvorlig økonomisk uføre i Holbæk Bold & Idrætsforening har nu ført til, at salgs- og kommunikationschef Asger Madsen fratræder sin stilling med udgangen af denne måned.

Det fortæller fodboldklubben med base i Holbæk Sportsby i en pressemeddelse torsdag middag.

På generalforsamlingen i februar måtte klubbens bestyrelse præsentere blodrøde tal i både årsregnskab og i 2020-budgettet. Dén udsigt har tvunget HB&I til at gennemgå organisationen, og i en tilpasning var der ikke plads til Asger Madsen, som i 2019 blev ansat i en deltidsstilling som salgs- og kommunikationschef med ansvar for en styrkelse af sponsorarbejdet i blandt andet erhvervsnetværket HBIzz.

Men af årsregnskabet fremgik det blandt andet at målsætningen i sponsorafdelingen ikke var nået.

- Asger Madsen har under svære betingelser formået at løse opgaven med at sikre en udvikling af erhvervsnetværket HBIzz samt iværksætte mange sponsorevents. Det skal han have stor tak for. Vi må dog også konstatere, at vi som følge af klubbens økonomiske situation samt Corona-krisen befinder os i en ny økonomisk virkelighed, hvor en tilpasning er nødvendig, skriver HB&I-formand Kim Stroustrup blandt andet i pressemeddelelsen.

Asger Madsens kontrakt med klubben udløber med udgangen af denne måned, og i forhandlingerne om en fortsættelse kunne parterne ikke finde hinanden.

- Der er ikke så meget dramatik i det. Jeg har selv været med til at tage beslutningen. Bestyrelsen skulle forholde sig til blandt andet manglende indtægter og corona-krisen. Og i dialogen om fremtiden, skulle vi finde ud af, om vi skulle fortsætte. Og det skulle vi så ikke, siger Asger Madsen, der fortsætter i klubben som frivillig.

Formand Kim Stroustrup og næstformand Mads Munkholm vil fremover koordinere og overtage Asger Madsens opgaver sammen med klubbens sponsorudvalg.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?