7. august 2020
De bedste danske finnjollesejlere skal dyste om DM ud for Reersø.
De bedste danske finnjollesejlere skal dyste om DM ud for Reersø.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Reersø vært for danmarksmesterskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reersø vært for danmarksmesterskab
Lokalsport Nordvestnyt - 18. juli 2020 kl. 09:12
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi gør det lidt på vores præmisser. Det skal være folkeligt, og man skal kunne hygge sig. Det skal være et godt arrangement, når folk kommer til Reersø.

Sådan siger Robert Bang Hansen, der er næstformand for Reersø Bådeklub. Foreningen bliver vært for danmarksmesterskaberne for finnjolle den 20.-23. august.

- Vi er jo en lillebitte klub, men for år tilbage blev vi spurgt, om vi ville holde det uofficielle DM for trapezjoller, og det sagde vi ja til. Vi har åbenbart gjort det godt nok, for vi blev spurgt, om vi ville holde DM for finnjoller i år, siger Robert Bang Hansen.

Planerne har ligget klar længe, men coronaen kom på tværs, inden bådeklubben nåede at offentliggøre, aat de skulle holde DM.

- Så vi har gået og afventet, indtil Mette (statsminister Mette Frederiksen (S), red.) sagde, at man igen måtte sames, siger Robert Bang Hansen.

Og han håber, at de rkommer mange mennesker til Reersø for at se, når Danmarks bedste sejlere dyster imod hinanden - og imod flere udlændinge. Det er nemlig et åbent DM, så der kommer deltagere fra både Norge, Tyskland og Holland. Og hvis de svenske smitteetal arter sig, tror næstformanden også på svensk deltagelse.

- Der er mange OL-sejlere imellem, så der bliver virkelig noget at kigge på, siger Robert Bang Hansen.

Finnjollen blev konstrueret op til OL i Helsinki i 1952 og har været på det olympiske program siden. De første tre gange med den danske legende Paul Elvstrøm som guldvinder.

- I alle årene har det været vores største medaljesluger ved OL. Danmark har stolte traditioner i finnjolle, siger Robert Bang Hansen.

Han forventer, at der kommer mindst 40 deltagere, og der er allerede tilmeldt over 30, selv om man kan melde sig til helt indtil DM-starten.

Reersø Bådeklub har ikke selv nogen jollesejlere, men blandt juniorerne bliver der sejlet finnjolle. DM bliver meget passende også koncentreret omkring juniorernes klubhus på havnen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?