27. februar 2020
Billede
Foto: Foto: Kenn Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport Nordvestnyt - 07. februar 2020 kl. 18:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det tog ikke lang tid at gøre boet op efter sidste weekends kampe. Der var blot to på programmet, så der var sjældent stor mulighed for at ramme 100 procent - eller nul.

Vi lagde os nu midt imellem med 50 procent, da vi havde ret i, at Løve-Høngs mænd i kvalifikationsrækken ville slå Dalby klart (26-19), mens vi havde for stor tiltro til Holbæk/Jernløses kvinder i 3. division, der trods alt kun formåede at få det ene point med hjem fra Rødovre.

Samlet er vi nu på 13 rigtige ud af 23, hvilket svarer til 57 procent. På tærsklen til vinterferien har vi igen kun få kampe på programmet, men vi koster os ufortrødent over dem.

3. division mænd

Jernløse-FIF 1
Det er ikke matematisk sikkert. Men reelt spiller FIF uden mulighed for hverken op- eller nedrykning denne sæson. Og det kan sikkert godt gøre noget ved motivationen hos udeholdets spillere. Og da FIF's førstehold samtidig spiller bundbrag i 1. division hjemme mod Tønder, er det næppe sæsonens stærkeste trup, der møder op i Jernløse. Der har hjemmeholdet omvendt godt brug for point i bundstriden. Og siden Christian Cramer overtog holdet har det vundet fire ud af seks kampe - herunder alle tre hjemmekampe.

3. division kvinder

Holbæk/Jernløse-Ajax 1
Hvis Holbæk/Jernløse har samme udfald, som de havde torsdag mod TMS Ringsted, så kan de næppe slå Ajax. Men topniveauet er klart til en sejr, og Jernløsehallen er unægteligt noget mere motiverende end Hal B i Ringsted, mens opvisningsbanen bliver brugt til ungdomstræning. Efter to uafgjorte i træk bør Holbæk/Jernløse træde i karakter og sikre sejren.

Kvalifikationsrækken mænd

HF Kalundborg-Jernløse 1
I sidste weekend prøvede Jernløses divisionsreserver noget, HF Kalundborg endnu ikke har prøvet. At vinde en kamp i 2020. Alligevel tipper vi på en hjemmesejr. Dels fordi Jernløses førstehold spiller stort set samtidig, og dels fordi HF Kalundborg trods alt har kun har tabt med et mål i to af januars tre nederlag - og holdet bør være godt nok til også at kunne vinde uden skadede Tobias Jørgensen.

Kvalifikationsrækken kvinder

Holbæk/Jernløse-Bjæverskov 2
Det er en kamp mellem to hold, der sandsynligvis begge har sikret sig imod nedrykning. Men Bjæverskov er ganske formstærke og har hentet otte af deres 13 point i de seneste fem kampe. To gange uafgjort i to kampe i december er afløst af tre sejre i tre kampe i januar af Bjæverskov, som ikke har tabt siden 24. november. Hjemmeholdet hakker noget mere i det, og derfor tror vi mest på Bjæverskov.