23. februar 2020
Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport Nordvestnyt - 24. januar 2020 kl. 14:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med fem rigtige i syv forsøg fik vi rettet op på den dårlige start på 2020 i sidste weekend.

Samlet er vi på syv ud af 13, og det giver os 54 procent rigtige i 2020 - altså lige under gennemsnittet for de seneste to år, hvor vi begge gange har ramt 56 procent.

Denne weekend har vi otte kampe at forsøge os med, så vi rammer ikke 71 procent rigtige som i sidste weekend. Men vi vil gerne ligge tæt på.

3. division mænd

Dianalund/Tersløse-Jernløse 2
Begge hold skal bruge en sejr i bundstriden. Men Jernløse skal bruge den mest. Jernløse ligner også et hold, der bliver bedre og bedre for tiden, og vi tror, at styrken er der til at slå de andre midter- og bundhold - også på udebane.

Lammefjorden-Nykøbing 2
Lammefjordens topniveau rækker til at spille op med de bedste i rækken. Men det skal Lammefjorden ramme i 60 minutter, hvis de vil have noget med fra hjemmekampen mod Nykøbing, der så småt må se sin oprykningsplads truet bagfra af Ydun. Vi regner med en god indsats af Lammefjorden, men en forholdsvis komfortabel udesejr.

3. division kvinder

Holbæk/Jernløse-Nykøbing 2
Holbæk/Jernløse ligger godt til i kampen om andenpladsen i rækken, men førstepladsen kan de ikke røre. Den har Nykøbing sat sig solidt på. Deres 14 turneringskampe er endt med 14 sejre på næsten ni mål i gennemsnit. Det tror vi ikke, Holbæk/Jernløse kan hamle op med.

Kvalifikationsrækken mænd

Dianalund/Tersløse-Kalundborg 1
Kalundborg har ikke kunnet få det til at fungere uden Tobias Jørgensen, og holdet ligner nu mere den bløde mellemvare end et tophold. Ingen af holdene kan gøre sig forhåbning om oprykning, og hullet til nedrykningsstregen bør være komfortabelt. Vi tror, hjemmeholdet tager sejren.

Jernløse-TMS Ringsted 2
Et andethold hjemme mod et tredjehold. Det kan vist blive til lidt af hvert. Holdene ligger side om side i tabellen med 14 point hver. Jernløse vandt ude over TMS i efterårets start, hvor holdet havde en stærk periode. Men vi tror, at TMS får revanche.

Kvalifikationsrækken kvinder

SK82-Holbæk/Jernløse 2
Holbæk/Jernløse ligger sidst i midterfeltet, men de har alligevel stadig et hul ned til de tre bundhold. Hullet til SK82 på den øverste af de direkte nedrykningspladser kan blive øget til syv point med syv kampe tilbage, hvis Holbæk/Jernløse vinder. Den motivation bør afgøre sagen.

Lammefjorden-Lynge-Broby 1
Et stærkt Lammefjorden-hold er blevet endnu stærkere efter jul, og bundproppen Lynge-Broby bør absolut ikke volde problemer. Alt andet end en storsejr til Lammefjorden vil være en overraskelse.

Bjæverskov-Odsherred2
Holdene ligger side om side i den store gruppe lige over nedrykningsstregen. Pudsigt nok er begge hold bedre ude end hjeme, så i en lige kamp vælger vi udeholdet.