30. november 2020
Pokalfodbold. Serie 1holdet Suså får besøg af Holbæk fra 2. division. Brian Jensen dækker til både Sjællandske og Nordvestnyt.
Pokalfodbold. Serie 1holdet Suså får besøg af Holbæk fra 2. division. Brian Jensen dækker til både Sjællandske og Nordvestnyt.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport Nordvestnyt - 23. oktober 2020 kl. 14:25

Med 60 procent rigtige sidste weekend lå vi en smule over årsgennemsnittet. I faktiske tal ramte vi 15 rigtige ud af 25. Til gengæld blev det endnu en omgang uden pletskud på ciffertipsene. Ikke mindst fordi vi udpegede den forkerte vinder i tre af de fem kampe. Samlet er vi på 97 rigtige ud af 181 siden genåbningen efter corona og på 126 ud af 226 samlet i 2020. Det svarer til henholdsvis 54 og 56 procent.

Fodbold, 2. division

Jammerbugt-Holbæk 2-1
Hjemmeholdet ligger alene på førstepladsen og vil være klar favorit for mange. Men efter en imponerende sæsonstart er det kun blevet til uafgjort i de seneste to kampe. Holbæks topniveau er godt nok til at bide skeer med topholdene, og vi tror på, at de vil bide godt fra sig. Men det er en lang udebanetur, og det plejer ikke at hue holbækkerne.

Sjællandsserien

Væggerløse-Tuse 0-3
Hjemmeholdet er et af de fem hold i rækken, som ikke holder niveau. Tuse skal ganske enkelt vinde. Var det ikke for Tuses mange skadede angribere, ville vi tippe en decideret storsejr. Men Tuse bør stadig have krudt nok til at vinde med et par mål.

Serie 1

Holbæk United-Fårevejle 0-5
Forskellen på de to hold blev udpenslet i sommerens pokalkamp, og der er ingen grund til at tro på andet ned en sikker sejr til Fårevejle. Og på kunstgræsset i Tuse kan Fårevejle formodentligt få det offensive spil til at fungere bedre end på de tunge græsbaner.

Suså-Raklev 1-3
Hjemmeholdet fik sin første sæsonsejr i sidste weekend, hvor Raklev omvendt tabte for første gang i et år. Men det vil være en stor overraskelse, hvis ikke Raklev har kvaliteten til at vinde.

Svebølle-B73, Slagelse 2-1
Svebølle er i gang med noget af en sæsonafslutning, hvor holdet møder de fire andre hold fra top fem. Vi vurderer, at Svebølle hører til i toppen, mens B73, Slagelse nok ligger et par pladser for højt, og derfor tipper vi en smal hjemmesejr.

Serie 2

Kalundborg-Undløse 1
VG-Asnæs 1
Roskilde-KFUM-Tuse 2
Høng-Holmegaard 1

Serie 3

Mørkøv-Fårevejle 1
TFC Odsherred-Jernløse 1
Vipperød-Raklev 1
Gislinge-Hagested 1
Høng-Køge 1

Kvindeserie øst

Albertslund-Vipperød 2

Håndbold, 3. division mænd

Lammefjorden-FIF 2
Lammefjorden er kommet ned på jorden efter den gode start. Og søndag venter FIF's rutinerede divisionsreserver, som har gjort rent bord i de fire første runder og topper rækken. I de gode perioder kan Lammefjorden godt matche FIF, men de skal kunne holde niveauet i 60 minutter, hvis de vil have point søndag.

3. division kvinder

Lammefjorden-Næstved/Herlufsholm 2
Lammefjorden tabte med otte mål hjemme til Holbæk Jernløse Stenhus, som i sidste weekend spillede uafgjort med Næstved/Herlufsholm. Selv om hjemmeholdet er ved at vænne sig til rækken, tror vi ikke, at de er klar til at tage point fra hold af denne kaliber.

Kvalifikationsrækken mænd

VHC/Vidar-HF Kalundborg 2
TIK Taastrup-Løve-Høng 1

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?