24. oktober 2020
01SNV PC serie 1.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redaktionen tipper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redaktionen tipper
Lokalsport Nordvestnyt - 09. oktober 2020 kl. 15:30

Det blev en tipsweekend på det jævne sidste weekend. Med 11 rigtige ud af 21 rammer vi 52 procent. Samme procentsats ligger vi på siden genåbningen med 71 rigtige ud af 137, mens vi samlet for 2020 ligger lidt bedre med 100 rigtige ud af 182, svarende til 55 procent.

Nu er tipsredaktionen aldrig gået af vejen for en fejring, så vi er selvfølgelig glade for at ramme de 100 rigtige i år. Men det ændrer ikke på en weekend, hvor vi havde kigget alvorligt forkert i krystalkuglen i et par tilfælde. Ikke mindst ved at gætte på Høng som vindere hjemme mod Dianalund i fodboldens serie 3. Dianalund vandt 7-0.

Heldigvis har vi en række muligheder for at gøre det bedre denne weekend, selv om den er præget af efterårsferien.

Fodbold 2. division

Holbæk-Aarhus Fremad 2-1
Begge hold er kommet skuffende fra start. Men Aarhus Fremad ligger dog på en fjerdeplads, mens Holbæk er fjerdesidst. Aarhus Fremad er dog bedst på hjemmebane, og Holbæk kommer nyforstærket til kampen. Vi går efter overraskelsen og tipper en smal hjemmesejr.

Sjællandsserien

Ringsted-Tuse 0-0
Et brag af en kamp i sjællandsserien. Ringsted på førstepladsen er stadig ubesejret i sæsonen. Tuse på tredjepladsen tabte sæsonens to første kampe, men er ubesejret siden. Begge hold scorer masser af mål og lukker få ind. Et tidligt mål kan åbne for en målfest, men vi tror mere på, at det er to stramt organiserede hold, der ikke kommer til at give mange chancer væk. Selv om ingen af holdene er voldsomt godt til at holde nullet, gætter vi på 0-0.

Serie 1

Holbæk United-Svebølle 0-5
Hvis Holbæk United skal have flere point i efteråret, skal det være i kampen mod Bjæverskov. Tilbage står at gætte størrelsen på Svebølles sejr. Vi vælger en klassiker.

Fårevejle-Hvalsø 3-1
Fårevejle er det bedste af de to hold, og vi tror de vinder. Men Fårevejles offensiv betyder formodentlig, at Hvalsø også kommer til fadet.

Benløse-Holbæk B&I 0-2
Holbæk er klart tophold i rækken, og vi er overbeviste om, at de slår Benløse, der er fjerdesidst. Men Benløse lukker ikke mange mål ind, og det kan blive en kamp for Holbæk at få scoret.

Raklev-AIK 65 Strøby 3-0
Hjemmeholdet er stadig ubesejret. Det har dog knebet med at score mod de stærke defensiver. Men heldigvis for Raklev har gæsterne deres store styrke i angrebet. Vi tror dog nok, at Raklev skal holde nullet på hjemmebane, og så skal de nok få lavet mindst to mål i den anden ende. Vi gætter på en sikker sejr på 3-0.

Serie 2

Taastrup-Asnæs 2
VG-Undløse 1
Svogerslev-Tuse X
Roskilde KFUM-Kaundborg 2
Høng-Ørslev X

Serie 3

Mørkøv-Holbæk 2
Gislinge-Raklev 1
Svinninge-Fårevejle 2
Høng-Ruds Vedby 2
TFC Odsherred-Tølløse 1

Kvindeserie øst

Vipperød-BSF 1

Håndbold 3. division kvinder

Holbæk Jernløse Stenhus-TMS Ringsted 1
Hjemmeholdet hører til i toppen af rækken, mens gæsterne formodentlig kommer til at ligge midt i rækken. Den forskel skal man kunne aflæse på resultatet, og der bør ikke være nogen tvivl om Holbæk Jernløse Stenhus' sejr.

Kvalifikationsrækken kvinder

Holbæk Jernløse Stenhus-Raklev 2
Det er formodentligt to hold, som begge kommer til at slås i den nederste halvdel af rækken. Det kan være svært at vide, hvad hjemmeholdet har med, men vi tror på, at Raklevs rutinerede hold kan hive en sejr.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?