16. oktober 2021
Nabil Said scorede Raklevs første mål og burde have scoret mindst en gang mere.
Nabil Said scorede Raklevs første mål og burde have scoret mindst en gang mere.
Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raklev mistede sejren i overtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raklev mistede sejren i overtiden
Lokalsport Nordvestnyt - 18. september 2021 kl. 14:46
Af Christian Dahl

Raklev måtte lørdag nøjes med uafgjort 3-3 ude mod Såby i topkampen i serie 1.

Da kampen gik ind i overtiden var Raklev ellers foran 2-3, men et hovedstødsmål af indskiftede Dennis Hagkiær Hjorth gjorde det til slutresultatet 3-3 i det 91. minut, og Såby var tæt på at tage alle tre point med et nærgående angreb i 94. minut.

Kampen igennem var det ellers Raklev, der havde de største chancer, mens Såby havde bolden mest. Og begge hold kunne have scoret et mål eller to mere, uden nogen kunne sige noget til det.

Såby pressede højt og hårdt, og det havde Raklev svært ved at løse i den første halve time. Og helt fortjent kunne Rasmus Tangvig bringe hjemmeholdet i front med et følt spark fra venstre side af banen uden for straffesparksfeltet.

På det tidspunkt kunne begge hold dog allerede have scoret. Såby ramte overliggeren fra 30 meter i det femte minut, og Nabil Said var i det 11. minut alene med målmanden i en situation hvor alle- inklusive Nabil Said - så ud til at forvente en offsidekendelse. Den kom ikke, men Said sendte sin frie afslutning forbi mål.

Der skulle også et langskud til for at åbne scoringen for Raklev. Mathias Bodholdts afslutning i det 24. minut tog dog overliggeren. Men Raklev generobrede bolden på kanten af feltet og spillede den ud i højre side ti Nabil Said, som scorede fladt ved den fjerne stolpe.

Så blev kampen mere lige, og de sidste 10 minutter af første halveg var Raklev i overtal efter en advarsel til Såbys Mads Olsen.

Det ændrede kampbilledet, så Raklev sad på alt spillet, og i det 39. minut gjorde Simon Nielsen det til 1-2.

Nabil Said modtog bolden på kanten af feltet med ryggen til mål, han sendte bolden ud til højre til Peter Qvade Rasmussen, som snød sin oppasser og lagde et indlæg til fjerneste stolpe, hvor Simon Nielsen kom løbende og sparkede bolden i nettet til pauseføring på 1-2 til Raklev.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel, da Raklevs målmand Nikolaj Eding fik en advarsel for et frispark uden for straffesparksfeltet. Det gav 10 minutter i undertal, hvor Simon Nielsen måtte vogte målet. Og det gik galt med det samme. Frisparksbolden fra Edings frispark endte med klumpsspil i målfeltet, hvor Mathias Olsen fra under to meter sendte bolden i mål.

Det lykkedes dog Raklev at klare sig igennem de 10 minutter uden yderligere scoringer imod. Såby havde stadig bolden mest og ko til fornuftige muligheder. Men enten sparkede de langt over, eller også fik de ikke spillet chancerne helt store. I det 72. minut spillede Raklev Nabil Said helt fri centralt, men alene med målmanden skød han lige på ham. Det gav et hjørnespark, som til gengæld gav mål. Raklev tog det kort, og det efterfølgende indlæg endte i et klumpspil, hvor indskiftede Jackson Makiese kunne sparke bolden ind til 2-3.

Begge hold havde chancer til flere mål. Størst var en dobbeltchance til Såby, hvor Dennis Hagkiær Hjorth først var tæt på at score å hovedstød, hvorefter Rasmus Tangvig sendte bolden langt over mål.

Og i overtiden kom udligningen til 3-3 så.

Dermed er der stadig to point imellem de to tophold, hvor Såby nu har 13 point og Raklev 11.

Rejser du til udlandet i år?