20. september 2021
FC Kalundborg-angriber Sean Karalic umiddelbart efter sin flotte scoring i anden halvleg mod AB. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

FC Kalundborg-angriber Sean Karalic umiddelbart efter sin flotte scoring i anden halvleg mod AB. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pokalprygl - med store smil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pokalprygl - med store smil
Lokalsport Nordvestnyt - 05. august 2021 kl. 22:11
Af Anders Vestergaard

Helt som ventet kunne FC Kalundborg i fodboldens serie 3 ikke stille meget op, da AB fra 2. division torsdag aften var på pokalbesøg og vandt med 7-1.

arrow Læs også: FC Kalundborg parkerer bussen i pokalen

På kunstgræsset i Munkesøen udviklede kampen sig nogenlunde som de fleste havde forudset med stærk AB-dominans fra start til slut og et dybtliggende hjemmehold, der især før pausen forsvarede sig fremragende og ikke tillod Akademisk Boldklub at score i åbent spil.

Eneste scoring i første halvleg kom på et straffespark efter en halv time.

FC Kalundborgs strategi var at forsvare sig grundigt og vente på en kontramulighed. Og den plan var tæt på at give pote efter et kvarter, da hjemmeholdets angriber Sean Karalic pludselig kom fri, men måtte se sit forsøg reddet til hjørnespark.

AB, der havde hele 2. divisions-truppen med til Kalundborg, fremstod naturligvis både boldsikker og nærkampstærk, men lykkedes ikke med passere FC Kalundborgs målmand Tomas Benedectti, der før pausen havde et par fine redninger.

Men straks i anden halvleg viste klasseforskellen sig tydeligt, da AB satte tempo i angrebsspillet og med præcise førstegangs-afleveringer udspillede Kalundborg-forsvaret og bragte sig på 0-2.

Og selv om hjemmeholdet spillede med høj moral og hård fight, slog kræfterne efterhånden ikke til, og så fik de grønblusede gæster lidt mere plads. Og efter en halv time i anden halvleg var FC Kalundborg kommet bagud med 7-1.

Inden da havde Sean Karalic reduceret til 1-4 med kampen flotteste mål, da han hamrede bolden op i modsatte målhjørne.

Men lige lidt hjalp det, og reelt slap hjemmeholdet nådigt oven på en hel del AB-afbrændere sidst i kampen.

- En stor oplevelse for drengene, og det var dejligt at komme i gang efter sommerpausen. Vi smiler og tager én på opleveren, sagde FC Kalundborgs træner Søren Hansen umiddelbart efter kampen.

Synes du, at kommunen er der for dig?