9. august 2020
Fårevejle i rødt skal møde Ringsted fra sjællandsserien i den femte kvalifikationsrunde til pokalturneringen. Alle lokale hold møder hold, der er højere placeret.Foto: Christian Dahl
Fårevejle i rødt skal møde Ringsted fra sjællandsserien i den femte kvalifikationsrunde til pokalturneringen. Alle lokale hold møder hold, der er højere placeret.Foto: Christian Dahl
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pokalmodstandere fra øverste hylde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pokalmodstandere fra øverste hylde
Lokalsport Nordvestnyt - 02. juli 2020 kl. 11:08
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire hold fra Nordvestsjælland er med i den afgørende runde, når de 13 sjællandske hold til første runde af Sydbank-pokalen under DBU skal findes tirsdag den 11. august. Og alle fire hold har trukket modstandere fra danmarksserien eller sjællandsserien.

Svebølle skal som oprykkere i efteråret spille i serie 1, men holdet tæller i pokalen som et serie 2-hold. Der er ingen lavere rangerende sjællandske hold tilbage i turneringen, så holdet er stadig med i kampen om at blive det seriehold, der når længst.

Det kræver i første omgang, at holdet kvalificerer sig til den landsdækkende del af turneringen - og det kræver lidt af en præstation.

Modstanderen i den afgørende kamp bliver Led­øje-Smørum, som blev nummer to i danmarksseriens pulje 1 efter Roskilde KFUM's oprykkere.

Også Undløse spiller i serie 2 og kan blive bedste seriehold i pokalturneringen. Men ligesom Svebølle har de trukket et hold fra danmarksserien.

Det er Ballerup-Skovlunde, som skal et smut forbi Undløse Stadion. Ballerup Skovlunde blev nummer tre i danmarksseriens pulje 1 efter Roskilde KFUM og Led­øje-Smørum.

Raklev fra serie 1 kommer til at møde Ishøj fra danmarksserien. Ishøj har den tidligere Svebølle- og TFC Odsherred-træner Erdogan Aslan som træner og har en stribe kendte navne fra nordvestsjællandsk fodbold på holdet. Blandt andre Alexander Dige og Mikkel Vestergaard. Ishøj blev nummer fire i danmarksseriens pulje 2.

Fårevejle fra serie 1 er det sidste lokale hold i den afgørende kvalifikationsrunde. Holdet har på papiret den letteste opgave, men holdet er stadig oppe mod en modstander, der spiller en række højere, når Ringsted kommer på besøg.

Ringsted slog i anden runde Mørkøv med 12-0 og har de to tidligere Holbæk B&I-spillere Rasmus Jensen og Lasse Green på holdet.

Alle pokalkampe er programsat til tirsdag den 11. august og bliver altså spillet, inden den almindelige turnering går i gang. Seriefodbolden går i gang weekenden efter pokalrunden.

Der er 26 sjællandske hold tilbage, som skal reduceres til 13. Af de 26 er der 11 fra danmarksserien, seks fra sjællandsserien, syv fra serie 1 og fem fra serie 2.

Holbæk B&I træder som divisionshold først ind i turneringen i den første landsdækkende runde.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?