3. august 2021
Fodbold. Pokalturnering. FC Kalundborg-Jyllinge FC. Foto: Brian Jensen
gallery icon

Se billedserie

Fodbold. Pokalturnering. FC Kalundborg-Jyllinge FC. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pokaldræberen FC Kalundborg er videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pokaldræberen FC Kalundborg er videre
Lokalsport Nordvestnyt - 16. juni 2021 kl. 09:07
Af Brian Jensen

I serie 4-klubben FC Kalundborg drømmer man om et lokalopgør mod Svebølle, når der skal trækkes lod til fjerde runde af pokalturneringen. Tirsdag lykkedes det nemlig serie 4-holdet at overraske endnu en gang i pokalturneringen, da Jyllinge FC fra serie 3 blev besejret med 4-1.

Dermed er FC Kalundborg klar til første runde under DBU - som det eneste tilbageværende serie 4-hold fra Sjælland. Holdet gik videre fra første runde uden kamp, da hjemmeholdet fra serie 4, Kr. Helsinge, blev taberdømt. FC Kalundborg gik også videre fra anden runde uden kamp, da Undløse fra serie 2 blev taberdømt. I tredje runde rullede bolden endelig, og her besejrede FC Kalundborg serie 2-klubben FK Sydsjælland 05 med 5-1.

Tirsdag lignede det i kampens indledning det ventede kampbillede. Gæsterne fra Jyllinge, der ligger nummer to i deres pulje i serie 3, pressede hjemmeholdet langt tilbage på kunstgræsbanen i Munkesøen og tvang hurtigt et par redninger ud af Kalundborg-keeperen.

Første halvlegs mest bizarre hændelse indtraf, da Kalundborg efter 12 minutters spil have hjørnespark. Foran Jyllinge-målet kom to Kalundborg-spillere op og toppes - så meget, at der var knytnæveslag i luften, både foran Jyllinge-målet og på vej tilbage mod midtercirklen. Det endte lidt uforståeligt kun med et gult kort til Kalundborg-spillere - og helt uforståeligt med et gult kort til en Jyllinge-spiller, der forsøgte at splitte de stridende parter ad.

Karalic dobbelt målscorer
Åbningsmålet faldt kort før den halve time, da Lukas Kristensen brød igennem højre side af Kalundborgforsvaret. Føringen holdt dog ikke længe. Allerede minuttet efter fik Kalundborg udlignet, da Sonny Jensen scorede på hovedstød efter hjørnespark.

Jyllinge afsluttede på overliggeren efter fem minutter af anden halvleg. Minuttet efter lå bolden i netmaskerne i den anden ende, da FC Kalundborg-angriberen Sean Karalic driblede uimodståeligt forbi sin oppasser på midtbanen og udplacerede gæsternes målmand. Karalic var på pletten igen midt i anden halvleg, da han øgede til 3-1 efter en flot brysttæmning. Igen driblede Karalic ind i feltet og scorede i nærkamp med forsvarerne.

Et gult kort og målet til 3-1 fik FC Kalundborg til at trække sig langt tilbage på banen - og de første kramper begyndte at indfinde sig. I kampens slutfase lukkede og slukkede Abdi Mohamed med målet til 4-1 - i øvrigt efter et uselvisk oplæg fra en helt fri Sean Karalic.

- Det er altid rart at slå et hold, der er højere placeret. Det var en rigtig holdindsats i dag. Qua de gule kort måtte vi stå langt tilbage på banen, men vi kunne høre Jyllingespillernes frustrationer undervejs, lød det fra en tilfreds FC Kalundborg-træner, Søren Hansen.

TFC Odsherred var uden en stribe stamspillere og profiler, da holdet skulle forsøge at avancere i pokalturneringen mod danmarksserieholdet Allerød FK. Det blev en klar og ensidig affære, som gæsterne vandt med hele 8-0.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?