12. juli 2020
Jakob Egholm, til venstre, og Mads Pedersen har droppet turen til campingpladsen i Norditalien og tager i stedet på træningstur rundt i Danmark. Foto: Brian Jensen
Jakob Egholm, til venstre, og Mads Pedersen har droppet turen til campingpladsen i Norditalien og tager i stedet på træningstur rundt i Danmark. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pedersen og Egholm træner i hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pedersen og Egholm træner i hele landet
Lokalsport Nordvestnyt - 27. maj 2020 kl. 10:24
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verdensmesteren i landevejscykling, Mads Pedersen, og kammeraten Jakob Egholm tager i resten af ugen ud på en fem dages træningstur, der tager duoen rundt i hele landet. Det oplyser de to ryttere, der repræsenterer henholdsvis Trek Segafredo og Hagens Berman Axeon, i en video på facebook.

arrow Læs også: Verdensmestre i dansk modvind

Med start og mål i Holbæk vil Pedersen og Egholm i alt tilbagelægge 1200 kilometer - fordelt på fem etaper.

- Vi starter hjemme i Holbæk og overnatter forskellige steder. Det bliver både Sjælland, vi har ikke Nordsjælland med, Lolland, Fyn og helt op til Skagen og hjemover, siger Mads Pedersen, der har en kort og letforståelig forklaring på, hvorfor de to mange-årige vælger den form for træningstur.

- Vi keder os vel. Nu har vi tiden til det, og vi har tidligere talt om at køre Danmark rundt. Jeg har aldrig kørt hele Vestkysten, og nu byder chancen sig fordi samfundet åbner mere op. Og fordi vejret er til det, fortæller Mads Pedersen, der forventer at køre fra Holbæk onsdag og returnere søndag.

Også den tidligere U19-verdensmester Jakob Egholm ser frem til at få nye omgivelser under træningen.

- Vi har efterhånden udforsket alle Sjællands afkroge, så vi ville gerne prøve noget nyt. Først talte vi om at køre ned til den campingplads i Italien, hvor vi har holdt ferie før, men det kan på grund af corona ikke lade sig gøre, slår Egholm fast.

- Så blomstrede ideen, vi talte om hvor mange steder vi ikke har været. Så kunne vi lige så godt få set vores dejlige land og dele det på sociale medier. Så ud over den personlige oplevelse, så bliver det også fedt at dele det, lyder det.

De to venner regner med at dele oplevelserne på instagram og facebook og vil hver dag lægge en video af dagens tur ud - som følgerne på de sociale medier så kan gætte om.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?