19. oktober 2021
Thomas Voss glæder sig til at komme i gang med håndboldsæsonen.
Thomas Voss glæder sig til at komme i gang med håndboldsæsonen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Operation overlevelse version to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Operation overlevelse version to
Lokalsport Nordvestnyt - 25. september 2021 kl. 13:15
Af Christian Dahl

- Vi står fornuftigt til kvalifikationsrækken - velvidende at vi nok ikke kommer i top tre. Men nummer fire til 11 er en stor grå masse, hvor vi godt kan være med. Det ser fornuftigt ud, og der er ikke meget, jeg er nervøs for.

Sådan siger Raklevs træner Thomas Voss forud for håndboldsæsonen, der begynder i weekenden. Raklev starter med en ude kamp mod Holbæk Jernløse Stenhus' andethold søndag klokken 14.00.

Raklev rykkede i den coronaforkortede 2019-20-sæson op i kvalifikationsrækken, men nåede kun fem kampe, inden coronaen lukkede sidste sæson ned.

Derfor er kvalifikationsrækken stadig et nyt bekendtskab, og da klubben samtidig har skiftet pulje i forhold til sidste sæson, er der ikke meget at gå efter for træneren, når han skal vurdere styrkeforholdene.

- Ambitionen er at blive i kvalifikationsrækken. Sidste sæson spillede vi fem kampe og fik fire point. Vi fik en god fornemmelse af, at vi godt kan være med. Men hvis vi ikke er der, så taber vi.

- Vi har spillet to træningskampe. I den ene taber vi en lige kamp, fordi de har en målmand, der hører til flere rækker over. I den anden møder vi Holbæk JS, som stillede med et blandet første- og andethold. Den kamp var stort set lige, men vi havde fire U17-spillere med, og når jeg havde for mange af dem inde, kunne vi ikke følge med, siger Thomas Voss.

Han har nogenlunde samme trup som sidste år, men blandt andet husbyggeri har betydet, at nogle spillere er kommet senere i gang end andre.

- Om en måned, måske, er alle klar igen. Og så har vi lidt efterskoleelever, der kan supplere på første- og især andetholdet. Men hvor står vi kampmæssigt efter ikke at have spillet en kamp, der betyder noget, i et år? Men det er ens for alle. Nogle af vores spillere er kommet fornuftigt i gang, og nogle er måske lidt efter. Det tager vi roligt. Lige nu er vi bare glade for, at vi kan spille håndbold igen. Så må vi se, hvad der sker, siger Thomas Voss.

Hans hold er igen præget af mange rutinerede spillere, men han har også to fra årgang 03 med søndag.

- Vi har en god rutine, og nu får vi også frisk blod ind, konstaterer Thomas Voss.

Rejser du til udlandet i år?