27. oktober 2020
Ane Sørensen blev topscorer for Odsherred i pokalnederlaget til HØJ.
Ane Sørensen blev topscorer for Odsherred i pokalnederlaget til HØJ.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Odsherred fik kontra-klø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odsherred fik kontra-klø
Lokalsport Nordvestnyt - 15. oktober 2020 kl. 22:13
Af Christian Dahl

Odsherreds kvinder fra kvalifikationsrækken var klare underhunde, da de torsdag aften tog imod HØJ fra 2. division i pokalturneringen.

Og med slutresultatet 12-38 blev der ikke gjort meget for at ændre på det billede.

- Der var ikke så meget, vi kunne gøre. De var godt nok hurtige, siger Odsherreds træner Christian Iversen.

Men han er alligevel ked af, at målforskelln blev så stor. Det syldes primært en dårlig første halvleg af Odsherred.

Forsvarsmæssigt fungerede det fornuftigt for Odsherred, som faktisk kom foran i kampen. Fire minutter skulle spillerne vente på det første mål i kampen, og det var Odsherred, der kom i front.

Men efter et kvarter var kampen reelt afgjort ved stillingen 2-10, og ved pausen stod der 6-23.

For selv om Odsherred forsvarede fint i det etablerede forsvarsspil, så leverede holdet fejl på fejl i angrebet, og det udnyttede HØJs kontramaskine. 17 af HØJs 23 mål i første halvleg kom på kontraløb.

- I de andre kampe i år har vi haft tålmodighed i angrebet, men det havde vi slet ikke, og det blev straffet. Vi møder et bedre hold, men det er vores dårlige første halvleg, der gør, at målforskellen bliver så stor, siger Christian Iversen.

Anden halvleg blev da også en bedre oplevelse for Odsherred. Godt nok blev det kun til seks scoringer som i første halvleg, men holdet lukkede kun 15 mål ind mod 23 i første halvleg.

- Vi taber ikke bolden i opspillet eller, fordi vi spiller for hurtigt, og vi sender ikke bolden i paraderne eller afslutter, så keeperen kan gribe den, konstaterer Christian Iversen.

Det kunne også aflæses ved, at HØJs 17 kontramål i første halvleg blev halveret til otte i anden.

- Jeg er ved godt mod. Og jeg er glad for, at det var anden havlleg, der var den gode. Så kan vi tage den med til weekendens udekamp mod Horbelev, siger Christian Iversen.

Kampen i tal

Odsherred-HØJ 12-38 (6-23)
Odsherreds målscorere: Ane Sørensen 3, Julie Jensen 3, Camilla Søborg 2, Nanna Nowak 2, Kitt Hansen 1, Rosa Jakobsen 1.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?