19. juni 2021
Fårevejle tabte til træner Morten Nielsens tidligere klub, Raklev, men generelt har holdet haft succes med ændret spillestil og ligger på andenpladsen i serie 1.
gallery icon

Se billedserie

Fårevejle tabte til træner Morten Nielsens tidligere klub, Raklev, men generelt har holdet haft succes med ændret spillestil og ligger på andenpladsen i serie 1.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny stil med succes - og lidt malurt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny stil med succes - og lidt malurt
Lokalsport Nordvestnyt - 20. november 2020 kl. 05:42
Af Anders Vestergaard

Han lagde de første grundsten i forberedelserne op til forårssæsonen, som dog aldrig blev til noget på grund af coronapausen.

Da fodbolden igen blev åbnet, fortsatte træner Morten Nielsen ombygningen af spillestilen på Fårevejle Boldklubs serie 1-hold. Og inden coronapandemien igen satte sin hårde tackling ind og stoppede senior-fodbolden midt i oktober, havde Fårevejle i store træk klaret byggerodet og spillet sig op på andenpladsen i tabellen bare fire point efter andetholdet fra Holbæk, der overvintrer på den direkte oprykningsplads.

Og dén udvikling er træner Nielsen ganske fornøjet med.

- Overordnet set er jeg tilfreds, en andenplads er supergodt, selv om vi er i gang med en forandret og offensiv spillestil med mere boldbesiddelse, siger Morten Nielsen, der kom til Fårevejle i det tidlige forår efter fire sæsoner som spillende træner hos serie 1-klubkollegaen Raklev.

Nielsens arbejde med implementere den foretrukne filosofi er langt hen ad vejen gået godt, selv om Fårevejle undervejs i de 11 kampe også har fået sin egen tidligere medicin at mærke.

- Meget er gået godt, men mod for eksempel Hvalsø og Raklev fik vi kontrakniven og løb ind i et par store nederlag. Det gav lidt malurt i bægeret og viste os, at vi endnu ikke helt har værktøjerne til at dæmme op for det, men ellers er jeg meget tilfreds, siger Morten Nielsen, der understreger, at sæsonstartens målsætning om en plads i Top 3 fastholdes fremadrettet.

Et lille kulturchok

I efterårets halvssæon, der blev lukket et par uger før planlagt, nåede Fårevejle at skrabe 22 point sammen i 11 kampe. Det blev til syv sejre, en uafgjort og tre nederlag.

Fårevejle gik på tidlig vinterferie med en storsejr på 0-7 i udebanekampen i Tuse mod Holbæk Uniteds bundhold.

Et fint udbytte, selv om de grundlæggende ændringer i spillestil og principperne i udtagelsen af holdet, ifølge træneren har givet et lille kuturschok blandt spillerne.

- Vi har en breddere trup end tidligere, og spillerne er ikke bare selvskrevet på holdet. Det er de fleste med på, men det har vi også skullet arbejde lidt med, og det er en forandring i forhold til tidligere, siger den nu 49-årige - og stadigvæk spillende træner med det meget omfattende fodbold-cv, der klubmæssigt strækker sig lige fra Kalundborg, Raklev, Holbæk over FC København til franske Strasbourg og Guingamp.

Træneren er en aktiv del af en lidt breddere trup, hvor også sønnen Simon Müller Nielsen og andre unge talenter er på plads op til den fremskudte forårsstart, der for Fårevejles vedlkommende ligger lørdag den 6. marts med hjemmekamp mod Herfølge - og fortsætter ugen efter med topopgør i Svebølle.

- Så kan man bare håbe, at der til den tid er fundet en corona-vaccine, lyder det fra Morten Nielsen, der kalder til første træningsmønstring i Fårevejle i starten af det nye år.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?