8. maj 2021
Hervé Gamys tog godt fat i Holbæks defensiv, da de lørdag spillede 0-0 ude mod FC Sydvest 05 Tønder.
gallery icon

Se billedserie

Hervé Gamys tog godt fat i Holbæks defensiv, da de lørdag spillede 0-0 ude mod FC Sydvest 05 Tønder.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nulløsning i bundbrag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nulløsning i bundbrag
Lokalsport Nordvestnyt - 24. april 2021 kl. 16:22
Af Christian Dahl

Holbæk fik en enkelt point med hjem fra klubbens første besøg nogensinde på Tønder Stadion. lørdag eftermiddag.

arrow Læs også: Træner efter nullert: Vi mangler et par chancer

Holbæk og hjemmeholdet FC Sydvest 05 Tønder ligger side om side lige under nedrykningsstregen i 2. division i fodbold, og det blev der ikke ændret på med lørdagens kamp, der endte 0-0.

Holbæks træner Klaes Egel Rasmussen havde igen fravalgt Mikkel Jensen til startopstilling. Han kom på banen i anden halvleg, hvor der kom lidt mere gang i kampen.

I første halvleg kunne man ikke se, at begge hold skulle bruge en sejr. til gengæld kunne man tydeligt se, at ingen af holdene ville tabe.

Holbæk prøvede mest, men havde ikke succes med sine kombinationer, og oftest kom de til at spille mand mod mand mod hjemmeholdets solide defensiv.

Ingen af holdene blev for alvor farlige før pausen, men Holbæks målmand Mikkel Kvist måtte en enkelt gang pille et indlæg for næsen af en fri angriber.

I anden halvleg skete der lidt mere, men noget chanceorgie blev det aldrig.

Allerede i halvlegens første minut headede Holbæks venstreback Frederik Nymark lige forbi mål.

Og det var Holbæk, der dikterede kampen i anden halvleg, hvor holdet havde mere succes med sine kombinationer. Men det kneb med at spille chancerne store.

I det 73. minut kom Holbæk til kampens største chance. Mikkel Jensen fandt Gustav Gjøg i højre side, og han sendte et godt indlæg ind foran mål, hvor Christian Toftdahl fik afsluttet kompetent, men hjemmeholdets målmand hev en af de helt store redninger frem.

Mod kampens slutning var det tydeligt, at Holbæk jagtede sejren. Det gav en række halve chancer, men holdet knækkede også, og det gav flere kontramuligheder for Tønder.

Otte minutter før tid følte Holbæk sig snydt for et straffespark for hands, men det blev ikke dømt. I stedet var det hjemmeholdets Martin Riis, der var tæt på at afgøre kampen, da han kom til en stor hovedstødschance efter et hjørnespark i kampens overtid.

Både Holbæk og FC Sydvest 05 Tønder har nu 21 point som nummer 11 og 12 i 2. division. Næsby lige over nedrykningsstregen har 22 point inden deres kamp lørdag mod Frem.

arrow Holbæk kan tage vigtigt skridt
23. april 2021 kl. 14:49 Opdateret: kl. 14:49
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?