28. september 2020
Indskiftede angriber Alexander Stroustrup sled og slæbte i front men kom ikke til nævneværdige afslutninger. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Indskiftede angriber Alexander Stroustrup sled og slæbte i front men kom ikke til nævneværdige afslutninger. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nul mål i hedeslaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nul mål i hedeslaget
Lokalsport Nordvestnyt - 08. august 2020 kl. 19:00
Af Anders Vestergaard

Første træningskamp efter en sommerferie betyder ikke nødvendigvis poleret og velspillet fodbold, men sådan én skal først og fremmest bruges til at tage temperaturen på spillernes fysiske og spillemæssige form.

Det fik trænerteamet bag Holbæks 2. divisionstrup så lejlighed til lørdag middag, da Skovshoved var på besøg på stadion i Holbæk Sportsby til den første af en række træningskampe op til sæsonstarten på udebane mod Thisted søndag den 30. august.

Og i en varme, der på den knastørre bane var betragteligt højere end de små 30 grader i skyggen, spillede de to 2. divisionhold 0-0 i en lidt rodet kamp præget selvfølgelig af den voldsomme varme og en længere række af ind-og udskiftninger undervejs

Og Holbæks cheftræner Lars Feist kunne trække en hel del ud af den første test efter en tre uger lang sommerferie og den forgangne uges to træningspas.

- Nu har de jo ikke spillet sammen i nogle uger, så det er godt lige at få genopfrisket løbemønstre og få nogle meter i benene på sådan en, skal vi sige lun dag, smilede Lars Feist efter han og Morten Rutkjær havde haft samtlige spillere på ekstraordinære løbeture umiddelbart efter kampen.

Skovshoved, der ligesom Holbæk sikrede sig en ny sæson i 2. division i forsommerens kvalifikationsspil, men er havnet i østkredsen, satte kampen igennem et godt tryk på hjemmeholdet, der kun sporadisk kom til muligheder efter omstillinger. Og for cheftræner Feist stod det efter testkampen klart, hvad der skal have fokus i den kommende tid på træningsbanen.

- Det var tydeligt, at vi skal arbejde med pres og den defensive organsation, når modstanderne har bolden. Og så er der en del af spillerne, der skal i bedre fysisk form, slog træneren fast.

Holbæk havde nyeste ansigt, offensivspillere Tarik Mourhrib med fra start som angriber. Og træneren var godt tilfreds med den tidligere Næstved- og Slagelsespiller, der skrev under på en aftale med Holbæk i sidste uge.

Også Jonas Hansen, der har spillet U19-bold i Holbæk, men senest har spillet i danmarksserien for Frederikssund, blev prøvet i Holbæks backkæde mod Skovshoved.

I det centrale forsvar var Mathias Larsen tilbage efter en længerevarende skade. Som fem af sin holdkammerater blev han dog pillet ud i pausen.

Holbæk, der spiller næste træningskamp på udebane mod Tuse tirsdag aften, brugte følgende spillere i hedeslaget på stadion i Holbæk Sportsby:

Frederik Hansen - Gustav Gjøg (Victor Sørensen), Jonas Hansen, Mathias Larsen (Triston Hall), Christian Olsen (Frederik Nymark) - Mads Bobjerg Larsen (Alexander Stroustrup), Ferdinand Bangsgaard (Nikolaj Frandsen), Jeppe Illum (Magnus Sørensen), Malte Sjørslev, Mikkel Jensen - Tarik Mourhrib.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?