16. oktober 2021
Kasper Skødt fra FK Odsherred Bokseklub, til venstre, gik uimponeret til værks, men tabte sin debutkamp.
gallery icon

Se billedserie

Kasper Skødt fra FK Odsherred Bokseklub, til venstre, gik uimponeret til værks, men tabte sin debutkamp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordvestsjællandske boksere tog SM-medaljer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordvestsjællandske boksere tog SM-medaljer
Lokalsport Nordvestnyt - 21. september 2021 kl. 11:24
Af Brian Jensen

Flere nordvestsjællandske boksere kom hjem med medaljer om halsen, da Vordingborg Bokseklub Tårnet 74 i weekenden var værter for de sjællandske mesterskaber og de sjællandske begyndermesterskaber. Stanislaw Malowaki hentede guld til Nykøbing Sjælland Bokseklub, mens klubkammeraterne Magnus Madsen og Silas Bjerregaard fik sølv.

Stanislaw Malowaki sikrede sig guldmedaljen ved begyndermesterskaberne med en klar sejr over Nicolai Wie fra Gilleleje Boxing Club. Malowaki havde sin modstander til tælling i både første og anden omgang og vandt med dommerstemmerne 5-0.

Ved de »regulære« sjællandsmesterskaberne, hvor bokserne er noteret for flere kampe end i begyndermesterskaberne, stod U17-bokseren Magnus Madsen fra Nykøbing Sjælland Bokseklub igen over for Valdemar Allerslev fra CIK. Og det endte endnu engang med sejr til CIK-bokseren.

- Det var sindssygt lige igen. Magnus havde ham rystet i slutningen af anden omgang, men han fik desværre ikke fulgt op, fortæller Nykøbing Sjælland Bokseklubs træner, Kim Kenney Larsen om finalen, som Magnus Madsen tabte med dommerstemmerne 1-4.

Forinden havde også Asbjørn Jensen i semifinalen tabt til Valdemar Allerslev fra CIK.

- Det var en rigtig god kamp, desværre kom Asbjørn først i gang i tredje omgang, han havde lidt for meget respekt. Asbjørn gjorde det godt, men tabte med 0-5, lyder det fra Larsen.

13-årige Silas Bjerregaard deltog også i begyndermesterskaberne, hvor han stod over for Emil Johansen fra Bokse Team Helsinge. Den unge Nykøbing-debutant tabte med 1-4.

- Silas slår rigtig hårdt med begge hænder og han gjorde det rigtig rigtig godt, roser Kim Kenney Larsen.

Nykøbing Sjælland-boksetræneren forventer, at alle fire boksere, der var i ringen i Vordingborg, også deltager i DM i Gilleleje den 26. til 28. november.

Det lykkedes ikke at finde en modstander til Siri Oline Dalsgaard fra Kalundborg Amatør Bokseklub, der i stedet håber at komme i aktion ved DM i november.

Til gengæld var der kamp-debut til 18-årige Kasper Skødt fra FK Odsherred Bokseklub, der kun har bokset i otte måneder. Der blev ganske vist talt tre gange over Skødt i mellemvægtskampen mod Ibrahim Aboud fra Bokseklubben I.K. Sport - og derfor blev kampen stoppet. Men der er både krummer og potentiale i den unge bokser, vurderer FK Odsherred-boksetræner Kim Grenaa.

- Kasper har bokse-gen og talent. Han har kun bokset i otte måneder og han lærer hurtigt. Han var selvfølgelig spændt og nervøs. Han stod over for en modstander, der har bokset i fire år og troede, at han skulle have en nem kamp. Men Kasper satte ham faktisk på plads hurtigt, og han fik stor ros efter kampen, de var overrasket over, at han kun har bokset i otte måneder, fortæller Kim Grenaa og beretter, at unge Skødt vender tilbage til SM næste år for at bytte sølvmedaljen ud med en af guld.

Rejser du til udlandet i år?