23. august 2019
Mads Pedersen er udtaget til EM.
Mads Pedersen er udtaget til EM.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mads Pedersen til EM to dage efter etapeløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Pedersen til EM to dage efter etapeløb
Lokalsport Nordvestnyt - 02. august 2019 kl. 11:53
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en lang skadespause ser august ud til at blive en travl måned for Mads Pedersen fra Tølløse.

Lørdag stiller han til start i Tour de Pologne for Trek Segafredo, og når det slutter fredag den 9. august, skal han skynde sig til Alkmaar i Holland, hvor han om søndagen er med på det danske landshold i linjeløbet ved EM i cykling.

Mads Pedersen kommer til at køre sammen med Tour de France-deltagerne Kasper Asgreen, Mads Würtz Schmidt, Magnus Cort og Michael Mørkøv plus Mikkel Frølich Honoré, Rasmus Byriel Iversen og Asbjørn Kragh Andersen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi kan stille til start med et så skarpt hold i Alkmaar. Linjeløbet bliver et kort, intenst cykelløb, hvor vi som hold har flere stærke kort at spille. Vejret kan få afgørende betydning, som vi også så sidste år i Glasgow, og derfor er det vigtigt, at vi som hold har flere taktiske muligheder, fortæller Anders Lund ifølge Danmarks Cykle Unions hjemmeside.

Den flade rute, der slutter med en rundstrækning i Alkmaar, ligger på papiret til tempostærke ryttere og hurtige afsluttere, hvilket da også afspejles i EM-landsholdet, hvor de danske rytterprofilers styrker kan kombineres på flere måder:

- Vi har rytterne til at gå med i et skarpt udbrud, der kører hjem, og vi har holdet, der kan lancere en hurtig mand på stregen, og det har været vigtigt at finde den rigtige balance i det setup, forklarer Anders Lund.