25. oktober 2020
Mads Bobjerg Larsen scorede i holdkammeraten Magnus Sørensens fodboldstøvler i 1-0 sejren på udebane over VSK Århus. Foto: Thomas Olsen.
Mads Bobjerg Larsen scorede i holdkammeraten Magnus Sørensens fodboldstøvler i 1-0 sejren på udebane over VSK Århus. Foto: Thomas Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lånestøvler sikrede sejren og blev glemt i bus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lånestøvler sikrede sejren og blev glemt i bus
Lokalsport Nordvestnyt - 30. september 2020 kl. 10:56
Af Christian Dahl

Ritualer og overtro fylder traditionelt en del for sportsudøvere. Har man en gang scoret efter at have taget venstre støvle på før højre, ja så gentager man gerne den rækkefølge i de komende kampe.

Men omstændighederne ved Mads Bobjerg Larsens sejrsmål for Holbæk i udekampen i fodboldens 2. division vest mod VSK Århus kan blive mere end vanskelige at genskabe.

For selv om Mads Bobjerg Larsen allerede havde scoret 20 gange for Holbæk, og støvlerne var gamle, så var det det første seniormål, der blev scoret med de støvler. Og nu er de væk.

Det hele startede med, at Larsens egne fodboldstøvler lå i hans bil i en parkeringskælder i København. Da han skulle af sted til kampen, var parkeringskælderen dog låst, så han stod pludselig uden fodboldstøvler.

Hjælpen kom fra Magnus Sørensen, der havde et par gamle støvler, han kunne tage med til kamp.

Magnus Sørensen har stadig til gode at score sit første seniormål, men der var altså held ved støvlerne for Mads Bobjerg Larsen, der scorede kampens eneste mål i Holbæk-sejren over VSK Århus.

Så kunne man tro, at Mads Bobjerg Larsen gerne ville spille i de lykkebringende støvler fremover, men det får han umådeligt svært ved. For han afleverede støvlerne tilbage til Magnus Sørensen, og nu ved ingen reelt, hvor støvlerne nu er.

- Sjovt nok glemte jeg dem i bussen, da vi blev sat af, så der er en heldig vinder af et sæt målrige sko et sted i landet, fortæller Magnus Sørensen.

Så med et mål i en kamp noterer Mads Bobjerg Larsen sig for en bedre statistik i støvlerne, end Magnus Sørensen kan præstere. Han må sande, at han næppe får scoret iført de støvler, men måske bringer de mållykke for en ny ejer et sted i Danmark.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?