21. september 2020
Ane Sørensen scorede fem mål for Odsherred, men kunne ikke forhindre Løve-Høngs sejr.
Ane Sørensen scorede fem mål for Odsherred, men kunne ikke forhindre Løve-Høngs sejr.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løve Høng fik revanche mod FK Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løve Høng fik revanche mod FK Odsherred
Lokalsport Nordvestnyt - 06. januar 2020 kl. 20:42
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tilbage i september overraskede oprykkerne i kvalifikationsrækken fra FK Odsherred ved at sikre sig sæsonens første sejr, da Løve-Høng blev slået med 21-24 i Hønghallen.

Men søndag eftermiddag fik Løve-Høng så en kærkommen revanche, da FK Odsherred blev slået på egen bane med 21-25 i Hallerne i Nykøbing.

Med sejren i årets første kamp spillede Løve-Høng sig forbi FK Odsherred og ligger nu midt i feltet med fire point ned til nedrykningsstregen, mens Odsherreds oprykkere har tre point ned til dumpepladserne.

Søndag eftermiddag spillede de to hold en nogenlunde jævnbyrdig første halvleg, hvor hjemmeholdet havde et stærkt forsvar, men forsømte at score på de relativt mange chancer.

Heller ikke Løve-Høng havde tur i afslutningerne, og derfor endte første halvleg med en smal føring på 9-8 til FK Odsherred.

Men efter pausen faldt hjemmeholdet ellers hurtigløbende spillere i tempo, og det var guf for Løve-Høng, der stod stærkt i forsvaret og var meget mere effektive i afslutningerne.

Løve-Høngs føring voksede støt og roligt og var oppe på otte mål, inden FK Odsherred sluttede godt og fik halveret forspringet.

- Endnu en gang stod vi med lidt af en øv-følelse. Vi spillede godt og havde chancerne til at vinde. Men pludselig holdt vi op med at løbe, og Løve-Høng fik trukket tempoet ud af kampen. Pokkers ærgerligt, sagde FK Odsherred-træner Christian Iversen efter kampen.

I Løve-Høng-lejren var træner Lars Jørgensen godt tilfreds med sit holds anden halvleg.

- Vi begyndte igen at skyde deres keeper godt og spillede en klog kamp efter pausen, hvor vi også formåede at være gode i vores tilbageløb. Og angrebsmæssigt bød alle ind, lød det tilfreds fra Lars Jørgensen, som i øvrigt stopper i klubben efter denne sæson.

Løve-Høng spiller næste gang hverdagskamp torsdag den 16. januar på hjemmebane mod Lynge-Brobys bundhold, mens FK Odsherred allerede på onsdag spiller på udebane mod Roskildes tophold.

FK Odsherreds mål: Camilla Søborg 6, Ane Sørensen 5, Michelle Jensen 4, Katrine Olsen 3, Stina Lomholt Jensen, Nanna Nowak 1.

Løve-Høngs mål: Kersti Bøgebjerg 5, Malene Jepsen 5, Christana Jørgensen 3, Vicky Hansen 3, Ida Bauer 3, Sille Toftgaard 2, Laura Nielsen 2, Amalie Albrektsen 2.

Har debatten om sexisme taget overhånd?